Aktuelt i marken – uge 9
Udbringning af husdyrgødning | Gødskning af vintersæd
Udbringning af husdyrgødning
Det er tilladt at udbringe flydende husdyrgødning. Vi anbefaler kun at udbringe gødning på nuværende tidspunkt af pladsmæssige årsager i fx gyllebeholderen. Læs mere her,.
Husk, det er ikke tilladt at udbringe på frosne arealer. Det betyder, at jorden skal være optøet til 15 cm, men at det fortsat er tilladt at køre efter nattefrost, hvor jorden forventes at tø i løbet af dagen. Det er heller ikke tilladt at udbringe på snedækket jord. Jorden defineres som snedækket, hvis mere end 90 pct. af marken er dækket af et lag sne med en tykkelse på mere end blot ½ cm.
Gødskning af vintersæd
Husk forbuddet for udbringning på frossen og snedækket jord også gælder handelsgødning.
Første kvælstoftildeling i vintersæd skal først ske ved begyndende vækst, det vil altså sige –det er for tidligt! Vejrudsigten siger, at dagsfrosten fortsætter og nattefrosten i et stykke tid derefter. Det vil sige, at planterne ikke er i vækst og dermed heller ikke har noget gødningsbehov, og du kommer ikke for sent ud med gødning, hvis du venter.
Vintersæden står før vækstsæsonen 2018 meget uens med stor variation i udvikling både mellem marker og inden for den enkelte mark. Du kan læse meget mere om vores anbefalinger her.