Aktuelt i marken – uge 8
Udbringning af husdyrgødning | Gødskning af vintersæd
Udbringning af husdyrgødning
Det er tilladt at udbringe flydende husdyrgødning. Vi anbefaler kun at udbringe gødning på nuværende tidspunkt af pladsmæssige årsager i fx gyllebeholderen. Læs mere her,.
Husk, det er ikke tilladt at udbringe på frosne arealer. Det betyder, at jorden skal være optøet til 15 cm, men at det fortsat er tilladt at køre efter nattefrost, hvor jorden forventes at tø i løbet af dagen. Det er heller ikke tilladt at udbringe på snedækket jord. Jorden defineres som snedækket, hvis mere end 90 pct. af marken er dækket af et lag sne med en tykkelse på mere end blot ½ cm.
I denne uge byder vejrguderne igen på dage med mulighed for nattefrost, men husk du skal regne med, at jorden tør op i løbet af dagen.
Gødskning af vintersæd
Første kvælstoftildeling i vintersæd skal først ske ved begyndende vækst, det vil altså sige -det er for tidligt, vent til starten af marts før du overhoved begynder at overvejre det.
Vintersæden står før vækstsæsonen 2018 meget uens med stor variation i udvikling både mellem marker og inden for den enkelte mark. Det skyldes stor variation i såtider, problemer med vand i markerne, angreb af snegle mv.
Jo tyndere afgrøden er, jo mere kvælstof og jo tidligere skal vintersæden have det for at fremme buskningen i forårsperioden. Omvendt skal mængden af kvælstof ved første tildeling reduceres jo kraftigere afgrøden er, og tilførsel kan evt. udsættes til først i april. Dette reducerer risikoen for lejesæd. Det er navnlig vigtigt i brødhvede, hvor der ikke må vækstreguleres.