Aktuelt i marken – uge 20
Vækstregulering i vintersæd | Sygdom i vintersæd | Ukrudt i vintersæd | Ukrudt vårbyg | Manganmangel | Roer
Vækstregulering i vintersæd
På grund at stressede planter (tørke og kulde) anbefaler vi generelt ikke at vækstregulere. Hvis vi i den kommende weekend får lidt regn og der kommer god vækst i planterne, kan du igen overveje om det bliver aktuelt. Læs mere om vores generelle anbefalinger.
Bekæmpelse af svamp i vintersæd
Vi ser kun meget lidt sygdom, men de sidste par dage med ustadigt vejr kan betyde at der er noget på vej. Du kan læse meget mere i nyhed om registrerede sygdomme.
- Vinterbyg er den afsluttende behandling ved at være aktuel, vi anbefaler at ligge den når de første cm stak er synlige (st. 49). Har du været ude med en tidlige behandling fx mod rust kan den med fordel udsættes lidt. Der er mange forskellige muligheder af middelvalg, men husk et middel med rust effekt, et forslag kan være 0,2 l Comet Pro + 0,3 l Propulse.
- Rug er også klar til den afsluttende svampebekæmpelse, her er vores anbefalinger også 0,2 l Comet Pro + 0,3 l Propulse.
- Vinterhvede er fanebladet synlig og i mange marker fuldt udviklet. Hvis den første behandling er aktuel anbefaler vi 0,3 l Orius. De marker der er længst fremme og nærmer sig fanebladbeskyttelse kan en løsning med 0,35 Propulse + 0,2 Comet Pro være at fortrække.
Ukrudt i vårbyg
Det er vigtigt at vente med at køre til mest muligt tokimbladet ukrudt er fremme. Du kan med fordel vente og i stedet planlægge bekæmpelsen af flyvehavre. En tommelfingerregel er, at når du sætter en flad hånd på jorden og kan finde 5 fremspirede ukrudtsplanter under hånden, er det tid til at køre. Dog kan det være nødvendigt at bekæmpe græsukrudt tidligere.
En god løsning hvor der primært er kamille og burresnerre, er 5 g Express + 0,2 Strane 333 HL tilsat spredeklæbemiddel. Har du storkenæb, hejrenæb, hundepersille, jordrøg eller melder, kan du udskifte Starane med 0,15-0,25 l Pixxaro.
Har du meget enårig rapgræs, er der behov for 0,07 l Hussar Plus OD + 0,05 DFF + spredeklæbemiddel.
Ønsker du at bekæmpe flyverhavre, kan du gør det med 0,8 L Foxtrot/Primera på tørre planter og oftest på det tidspunkt, hvor byggen har 4-5 blade.
Ellers findes der rigtig mange muligheder alt efter behov, læs mere om vores anbefalinger her.
Manganmangel
Det er nu tid til at tjekke dine marker for manganmangel. Flere steder er der konstateret manganmangel. Hvis du konstaterer manganmangel, skal du behandle hurtigst muligt! Husk, planterne kan godt have manganmangel, før det ses synligt, så er du i tvivl kan du kontakte os, for vi har en tester på kontoret!
Læs mere her.
Roer
De fleste af jer har nu gennemført de to første ukrudtsbehandlinger, vi se i nogle marker af ukrudtssprøjtningen bider på roerne. Det er vigtigt alligevel at følge op med næste ukrudtssprøjtning indenfor et 10-14 dages interval fra foregående sprøjtning.
En mangansprøjtning mellem to ukrudtssprøjtninger vil i mange marker være en god ide.
Vi ser enkelte marker med angreb af skadedyr også hvor der er anvendt gaucho-bejdset frø, men bekæmpelsen er normal ikke nødvendig.