Aktuelt i marken – uge 21
Vækstregulering i vintersæd
Selv om der den senest tid er kommen regn anbefaler vi generelt ikke at vækstreguler, da kulde i selv kan virke vækstregulerende og der planterne stadig kan være stressede. Hvis vi i den kommende weekend får lidt regn og der kommer god vækst i planterne, kan du igen overveje om det bliver aktuelt. Læs mere om vores generelle anbefalinger.
Bekæmpelse af svamp
Vi ser nu udbredt angreb af især rust. Du kan læse meget mere i nyhed om registrerede sygdomme.
- Vinterbyg er den afsluttende behandling ved at være aktuel, vi anbefaler at ligge den når de første cm stak er synlige (st. 49). Der er mange forskellige muligheder af middelvalg, men husk et middel med rust effekt, et forslag kan være 0,2 l Comet Pro + 0,3 l Propulse.
- Vinterhvede er fanebladet i mange marker fuldt udviklet. De marker der er længst fremme og nærmer sig fanebladbeskyttelse kan en løsning med 0,35 Propulse + 0,2 Comet Pro være at fortrække. Hvis fanebladet stadig ikke er fuldt udviklet og der er fundet gulrust kan 0,4 l Orius være en løsning.
- Vårbyg finder vi ikke sygdom en eb bekæmpelse er stadig for tidlig.
Ukrudt i vårbyg
Det er ved at være tid til ukrudtsbekæmpelse. En tommelfingerregel er, at når du sætter en flad hånd på jorden og kan finde 5 fremspirede ukrudtsplanter under hånden, er det tid til at ukrudtsbekæmpe.
En god løsning hvor der hovedsagligt er kamille og burresnerre, vil være 5 g Express + 0,2 Strane 333 HL tilsat spredeklæbemiddel. Har du storkenæb, hejrenæb, hundepersille, jordrøg eller melder, kan du udskifte Starane med 0,15-0,25 l Pixxaro.
Har du meget enårig rapgræs, er der behov for 0,07 l Hussar Plus OD + 0,05 DFF + spredeklæbemiddel.
Ønsker du at bekæmpe flyverhavre, kan du gør det med 0,8 L Foxtrot/Primera på tørre planter og oftest på det tidspunkt, hvor vårbyggen har 4-5 blade.
Ellers findes der rigtig mange muligheder alt efter behov, læs mere om vores anbefalinger her.
Manganmangel
Tjek dine marker for manganmangel. Flere steder er der konstateret manganmangel. Hvis du konstaterer manganmangel, skal du behandle hurtigst muligt! Husk at planterne godt kan have manganmangel, før det kan ses. Er du i tvivl kan du kontakte os, vi har en tester på kontoret!
Læs mere her.
Roer
De fleste marker har haft stor gavn af det vand der er kommet det sidste stykke tid, men det har ukrudtet også. Det er derfor vigtig at få planlagt den næste behandling.
Vinterraps
For de fleste af jer vil den være færdig behandlet, dog skal der stadig være opmærksomhed på skadedyr, især skulpesnudebiller og skulpegalmyg. Se efter i marken og tag en vurdering af om en randbehandling kan være aktuel. Her anbefaler vi 0,25 Karate.