Vores forventninger til forekomsten af rapsjordlopper til efteråret 2017
Der kan blive behov for at bekæmpe rapsjordlopper i efteråret 2017, så følg udviklingen evt i de gule fangbakker eller her på hjemmesiden.
Der er mulighed for et relativt stort angreb af rapsjordlopper i det kommende efterår, derfor kan der blive behov for bekæmpelse. Det er vigtigt at følge udviklingen nøje, enten som gule fangbakker i marken eller følge fangsterne i registreringsnettet, som vi løbende vil informere om.
Store forekomster af rapsjordlopper optræder i cycler med ca. 6-7 års mellemrum. I 2008 havde vi den seneste store forekomst, og dermed forventer vi et relativt stort angreb i år, se figur 1.