Vinterklargøring af græsmarker
Det er tid til sidste slæt i græsmarkerne. Det er vigtigt, at sidste slæt tages senest midt i oktober og helst inden 10. oktober, så græsset kan nå en passende bladmasse inden vinter.
Bladmassen inden vinter kan styres via tidspunktet for sidste slæt og stubhøjden. Nogle vil udnytte det nuværende stabile vejr til at få bjærget sidste slæt med passende tørstofindhold og undgå strukturskader i græsmarken. Her kan stubhøjden med fordel sænkes til 5-6 cm, så græsset ikke når samme hurtige genvækst som den normale stubhøjde på 7 cm.
På afgræsningsmarker, hvor græsset er over 20 cm inden vinter, kan det være nødvendigt at pudsen marken af. Afpudsningen skal ske, så der ikke opstår skader på marken. Her kan stubhøjden med fordel sænkes til 5-6 cm, så græsset ikke når samme hurtige genvækst som den normale stubhøjde på 7 cm. Kommer vi hen i slutningen af oktober, bør stubhøjden til gengæld være 1-2 cm højere, så græsset efterlades med tilstrækkeligt grønt bladareal.
Tages sidste slæt medio oktober, bør stubhøjden til gengæld være 1-2 cm højere end normalt, så græsset efterlades med tilstrækkeligt grønt bladareal.
Det er vigtigt at vurdere markerne medio oktober og lave en evt. afpudsning senest 20. oktober.
Græs udlagt i sensommeren er meget lidt modtagelig for sneskimmel, hvorfor disse marker ikke skal afpudses/høstes, da det ofte giver risiko for spor i marken.
Græsset skal være i balance inden vinter – dvs. græsset skal være gået i ”dvale” inden vinter – et højt kvælstofniveau i jorden og planterne får planterne til at fortsætte væksten, hvilket øger risikoen for udvintring. Derfor øges risikoen i marker med sen tildeling af større mængder gylle og gamle marker med højt kvælstofindhold i jorden, samt omkring gødnings- og urinpletter i afgræsningsmarken.
Kalium virker som ”frostvæske” i planterne. Underskud af kalium øger derfor risikoen for udvintring. Der er flere steder høstet store græsudbytter. Som tommelfingerregel kan man regne med, at der bortføres 25 kg kali pr. 1000 FEN, der er bortført marken. Er der således høstet 10.000 FEN pr. ha, bør marken løbende være tilført 250 kg kalium pr. ha. Er kalitallet under 5 på grovsandet jord, og der er høstet mere kalium, end der er tilført, kan overvintringen forbedres ved at tilføre 50 kg kalium pr. ha umiddelbart efter sidste slæt, hvis det er taget rettidigt medio oktober.
Planteavlskontoret hjælper dig gerne med at optimere din græsmark.
Artikel fra Flexnyt uge 40