Vil du vide mere om Summax?

del

På to år er antallet af danske landmænd, der bruger den digitale løsning Summax steget markant. Årsagen er blandt andet en række nye funktioner, der gør det muligt for landmanden at styre sin likviditet fra dag til dag. Det skriver DLBR Formandskabet her i marts.

Økonomiassistent i Østdansk Landboforening, Christian Matthiesen, kan nikke genkendende til den udvikling. Christian har det koordinerende ansvar for foreningens Summaxkunder. Her er mange glade for de løsninger programmet kan tilbyde. Det gælder også andre erhverv.

– Summax er ved at blive et digitalt fundament i flere og flere virksomheder. Og vi har erhvervskunder uden for landbruget, der også bruger programmet, fortæller Christian Matthiesen.

En af de kunder i Østdansk Landboforening er tømrer Oliver Servé, der er glad for den digitale løsning.

– Det er slut med printer, papir og dankortkvitteringer, der ligger i forruden i bilen. Nu scannes alt ind via en app, og onlinearkivet gør at assistenten hurtigt kan holde bogføring ajourført, hvilket giver et klart bedre overblik i hverdagen. Regninger sendes samtidig ind via app og e-mail, og har du Summax Plus betaler du og bogfører på en gang, lyder det.

Er du interesseret i at høre mere om Summax, så kontakt vores økonomiassistent Christian Matthiesen.