Vil du være statist på den nye dansk spillefilm, Et Bedre Liv?

del

Går du med en skuespiller i maven, eller vil du bare have en stor oplevelse? Så er muligheden her nu!

Vil du være statist på den nye danske spillefilm:

Et Bedre Liv
en film af Michael Noer

ET BEDRE LIV er en skæbnefortælling fra 1850’ernes Danmark. En
moralsk western fra en verden, hvor overlevelse er eneste måde at leve.

Vi søger engagerede statister, der vil indgå som en del af vores landsby.
Du skal kunne afse en del dage i vores optageperiode fra midt oktober til slut november 2017.
Optagelserne vil foregå dels på Sydsjælland og Nordsjælland

Du er mellem 18-70, kaukasisk, meget slank, med naturlig hårfarve, uden tatoveringer på arme, ben, hænder, hals og brystkasse – ingen piercinger (heller ikke i ører).
Kvinder må ikke have kort eller farvet hår – heller ikke plukkede øjenbryn.
Mænd må ikke være skaldede eller være plyssede.
Du skal også kunne være med uden hjælpemidler som stok og briller.
Du må heller ikke være allergisk over for landbrugsdyr!

Vi søger især mænd med forstand på landbrugsdyr!

Send gerne CV til Liv.statister@gmail.com  med dine mål (højde, sko og tøjstr.)  – aktuelle foto (gerne selfies) uden make-up og briller.

Du vil blive udvalgt af vores instruktør, og vil evt. blive bedt om at indsende et selftape.
(Det er en kort video, hvor du skal præsentere dig selv, og fortælle lidt om et par emner. Det skal blot optages på en telefon og maksimalt vare 1 ½ minut. )

Med venlig hilsen

Mathias Helt, Dorte Rømer & Anders Krøll
Nordisk Film