Vi er et globalt erhverv

Spørgelysten og deltagelsen var stor da formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, var til medlemsmøde i Østdansk Landboforening.

– Hvor ser du de største udfordringer for os, kom det prompte fra landmand Kaj Munck, da det var tid til spørgsmål.

– På den korte bane har vi et kæmpe problem med krigen i Ukraine. Forsyningskæder er pressede, og det giver problemer for vores erhverv. I det hele taget fornemmer jeg, at verden lukker sig om sig selv, hvilket er endnu et tiltagende problem. Jeg forsøger at lære mine børn, at det at være global, at kunne samarbejde med mange er en god ting. Det skal vi lære næste generation. Men de sidste par år har vi oplevet Brexit, og Donald Trump med sit Amerika First samt tætte valg i Europa der vidner om splittelse i stedet for sammenhold.

BNBO blev også diskuteret, og her mente formanden ikke, at myndighederne bare kunne lægge opgaven over til landmanden alene.

– Man lægger et problem ud til landmanden, og så skal han selv løse det. Det passer kommunerne meget godt, men det er noget markværk. Her skulle et tydeligt samarbejde mellem myndighed og borger træde i kraft, men så ender det alligevel med, at det er vandværket eller landmanden, der kan risikere at stå alene med problemet omkring en god aftale. Jeg kan kun bakke op om, al kommunikation og vejledning, vi foreninger kan komme med. Samtidig erfarer jeg, at der er flere, der får samlet sig i grupper, og det kan være en hjælp, lyd det fra Søren Søndergaard og Østdansk landboforenings bestyrelsesformand Ole Elbæk supplerede.

– Det er uoverskueligt, men landmanden er bedre klædt på end vandværkerne. Vi kender til konsekvenserne og arbejdet med ekspropriation. Men jeg synes, det er sjofelt, at man hiver disse konsekvenser ned over de små vandværker. Vi kan desværre ikke komme ud af denne lov, der er vedtaget, men tag fat i os – vi står klar til at hjælpe.

Mere kød

Den grønne bølge med plantebaserede fødevarer var også på dagsordenen, og et medlem ville gerne høre Søren Søndergaards syn på kødproduktionen.

– Virkeligheden er, at der kommer 140 millioner mennesker ud af fattigdom og ind i middelklassen på verdensplan. Hvert år. De vil spise kød. I Vesten og Skandinavien ser det ud til, at vi vil spise mindre kød og mere plantebaseret. Men der vil være en stigende efterspørgsel på kød i de kommende år. Og når nu vi kan producere kød med den mindst mulige klimabelastning, ville det være fjollet at stoppe os, som er bedst til det.