Velbesøgt fyraftensmøde om fremtidens virksomheder
Skatte- og selskabsrådgiver Bjarne Nordholt holdt i denne uge sit første fyraftensmøde i Østdansk Landboforening. Og skattefri virksomhedsomdannelse og efterfølgende generationsskifte, skatteeffekt og næste generations muligheder for at succedere i sælgers udskudte skatter, som undertitlen hed, tiltrak mange tilhørere.
– Vi havde en spændende aften, hvor spørgelysten var stor. Det er mit indtryk, at mødet har givet en ahaoplevelse til flere. Nu gælder det for kommende og nuværende virksomhedsejere om at komme i gang i god tid, og her glæder jeg mig til at hjælpe, lyder det fra Bjarne Nordholt.
Bjarne Nordholt har mere end 25 års erfaring med skatte- og selskabsrådgivning og har samtidig et solidt fagligt bagland, der står klar til at vejlede.