Valg af vårbygsort
Laureate og RGT Planet har de seneste år været de foretrukne sorter på markedet, med flotte udbyttetal.
Denne tendens ser dog ud til at vende lidt nu, og flere andre sorter vinder efterhånden frem.
Sorter, som Skyway og Firefoxx har i 2022 vist gode udbyttetal, og er optaget som maltbygsorter i årets sortiment.
Som yderligere konklusion ud fra 2022 opgørelser, viser Firefoxx sig som velegnet sortsvalg på koldere jorde, som dækker over Midtsjælland og op efter.
Skyway derimod viser sig velegnet på varmere jorde, med et lettere forhøjet udbyttetal, på Falster og Lolland.
Begge konklusioner for hhv. Skyway og Firefoxx ses bl.a. ud fra tabel 1 nedenfor.
Både Skyway og Firefoxx har en moderat modtagelighed over for bladsvampe, på nær meldug, og et nettomerudbytte vil være at opnå, under de rette dyrkningsforhold, samt svampebekæmpelses strategier.
Laureate er fortsat blandt de mest foretrukne sorter til malt, grundet dens højtydende udbytte år efter år. Det betyder derfor også, at sorten har en høj dyrkningsstabilitet, med en generelt god sundhedsprofil.
Sammen med Laureate, har RGT Planet ligeledes været et populært sortsvalg, ved dyrkning af maltbyg. Dog er sorten efterhånden blevet mere sygdomsmodtagelig, og er på dette område blevet overhalet indenom af de to førstnævnte sorter.
Det er derfor blevet bestemt, at indlevering af høstudbyttet ikke længere kan indleveres hos alle grovvarer, som det er tilfældet med bl.a. Laureate.
Vi anbefaler derfor at du forhører dig hos din lokale grovvare, om muligheden for indlevering i høst.
Langt de fleste af de markedsførte sorter, har en større tendens til strånedknækning, og der bør derfor indtænkes vækstregulering i dyrkningsjournalen.
Dog viser resultater fra 2022, at Firefoxx, Laureate og Flair har tendens til færre tilfælde af strånedknækning.
Det bør bemærkes ud fra ovenstående beskrivelser, at sortsblandinger er i udbud i de forskellige grovvarer.
Sortsblandinger kan komplimentere hinanden, og kan benyttes som en risikodækning over for bl.a. sygdomsangreb og stråstyrke.
Dog skal man her være særlig opmærksom på, at sortsblandinger udelukkende benyttes til foder.
Udbytte, dyrkningsegenskaber og sygdomsmodtagelighed
Nedenfor er 2 tabeller opstillet.
Tabel 1 viser en oversigt over udbytte for de mest solgte sorter hos udvalgte grovvarevirksomheder, både vist som gennemsnit på landsplan, samt for udvalgte lokaliteter.
Tabel 1. Vårbyg sorters udbytte fra Landsforsøg angivet i hkg/ha, samt Karises forholdstal trods den lavere udbyttemængde.
Landsforsøg 2022 Lokalforsøg 2022 | ||||||
2022 | 2021 | 2020 | Ringsted | Holeby | Karise | |
Avenue | 90,1 | 74,5 | 84 | 87,2 | 103,9 | 61,5 |
Blanding, vårbyg | 87,9 | 72,7 | 80,7 | 87,4 | 99,7 | 58,2 |
Firefoxx | 91,1 | 72,7 | 84,9 | 93,2 | 105 | 63,1 |
Flair | 87,4 | 76,2 | 82,8 | 92,5 | 99,7 | 58,1 |
Laureate | 90,6 | 72,9 | 82,9 | 87,7 | 105,7 | 55 |
RGT Planet | 88,2 | 75,7 | 82,1 | 87,5 | 100,8 | 59,2 |
Skyway | 90,7 | 71,6 | 83,8 | 89,3 | 107,5 | 62,7 |
Stairway | 90,5 | 74,6 | 84,8 | 91 | 105,6 | 58,7 |
Wish | 90,6 | 73 | 84,2 | 90,6 | 106,9 | 66,1 |
Tabel 2 viser de valgte sorters dyrkningsegenskaber og sygdomsmodtagelighed
Udbytteforsøg | Sygdomme (Observationsparceller) | Dyrkningsegenskaber (Observationsparceller) | |||||||
Råprotein i tørstof (%) | Meldug dækning (%) | Bygrust dækning (%) | Skoldplet dækning (%) | Bladplet dækning (%) | Ramularia dækning (%) | Strå-længde cm | Ned-knækn. aks | Ned-knækn. strå | |
År | 2022 | 2022 | 2022 | 2022 | 2022 | 2022 | 2022 | 2022 | 2022 |
LSD | – | – | – | – | – | – | – | – | |
Avenue | 9,2 | 0 | 13 | 1,5 | 5 | 8 | 74 | 1,5 | 3,2 |
Blanding,vårbyg | 9,5 | 0 | 24 | 1 | 1,2 | 13 | 69 | 2,8 | 2,6 |
Firefoxx | 9,4 | 0 | 27 | 0,25 | 0 | 10 | 69 | 1,8 | 1 |
Flair | 9,5 | 0 | 23 | 0 | 0 | 16 | 65 | 0,8 | 1,4 |
Laureate | 9,4 | 0 | 16 | 3 | 0,2 | 6 | 66 | 1 | 0,8 |
RGT Planet | 9,4 | 0 | 20 | 13 | 15 | 8 | 74 | 0,8 | 2,2 |
Skyway | 9,3 | 0 | 29 | 0,5 | 1 | 11 | 74 | 0,3 | 3 |
Stairway | 9,2 | 0 | 9 | 2 | 0 | 10 | 75 | 1,3 | 3,6 |
Wish | 9,2 | 0 | 18 | 0,55 | 0,02 | 8 | 72 | 2 | 4,8 |