Urimeligt at regeringen vil fremrykke målrettet regulering

del

At fremrykke den målrettede regulering er helt urimelig og utidige krav, skriver Landbrug & Fødevarer.

Fremrykningen vil betyde, at landmænd i de målsatte oplande (det grønne Danmarkskort) allerede til næste år skal udlægge 380.000 ha efterafgrøder i stedet for de planlagte 255.000 ha efterafgrøder.

Nedenfor en orientering om, hvad vi i L&F i hovedtræk har gjort klart for ministeriet:

  1. Det er for det første fuldstændig uacceptabelt at komme med nye krav midt i en dyrkningssæson, hvor landmanden har disponeret markerne.
  2. Den kompensation, som ydes på 500 kr. pr hektar efterafgrøder, vil langt fra dække landmandens omkostninger – især pga. dyre sædskifteændringer m.v. Fremrykningen vil samlet set koste erhvervet 125 mio. kr. efter kompensation.
  3. Vi mangler at se en begrundelse for fremrykningen.
  4. Godkendelse af flere virkemidler skal fremrykkes i takt med, at indsatskravet fremrykkes. Kravet kan ikke indfries med efterafgrøder alene.

Gigantisk udfordring fremrykket til 2020 med store omkostninger

Med regeringens beslutning om at fremrykke kravet fra 2021 til 2020 pålægges landbruget en gigantisk udfordring. I år lykkedes det kun lige akkurat at få fordelt de 125.000 ha målrettede efterafgrøder, som blev fordelt på baggrund af ansøgninger (først til mølle).

På de hårdest ramte bedrifter vil efterafgrødekravet nå op på omkring 50% af arealet. Mange landbrug har slet ikke plads til så mange efterafgrøder uden at skulle foretage omkostningsfulde ændringer i sædskiftet fra vintersæd til vårsæd.

Det er helt urimeligt vilkår at byde landbruget at komme med det her med så kort varsel. Mange landmænd har for længst lavet markplanerne for næste år, og nu skal de starte forfra. Og mange landmænd har måske allerede sået mere vintersæd i år end de ville have gjort hvis de kendte til næste års gigant-krav til efterafgrøder.

SEGES har opgjort fremrykningen til at koste erhvervet op mod 125 mio. kr. efter kompensation.

Begrundelse for fremrykning mangler

Konfronteret med denne beslutning fra regeringen har L&F i utvetydige vendinger forklaret, hvor uacceptabelt det er. Beslutningen er ubegrundet – vi har ikke kunnet få dokumentation for, at fremrykningen er nødvendig i forhold til målsætningerne i vandplanerne.

Ministeriet afventer en rapport fra Århus Universitet senere på året, der skal belyse, hvorvidt antagelserne bag kvælstofindsatserne i vandplanerne holder stik. Det er yderst besynderligt, at regeringen foregriber denne analyse ved helt uden dokumentation at fremrykke den målrettede regulering.

Vi forstår, at ministeriet mener, at vi er bagud med de kollektive virkemidler som kommuner og landbrug skal lave, såsom skovrejsning, vådområder og minivådområder. Hvis det er rigtigt, så har vi argumenteret for, at det jo så er den kollektive indsats der bør styrkes – og ikke den målrettede regulering af landmændene, for den er vi jo ikke bagud med i forhold til vandplanerne.

Vi har sagt til regeringen at vi meget gerne – sammen med stat og kommuner – vil lægge os i selen for at fremrykke indsatser med de frivillige kollektive virkemidler uden for markerne i stedet for målrettet regulering. Landmændene har hidtil stået i kø for levere sådanne indsatser.

Flere alternativer til efterafgrøder et must

I Fødevare og Landbrugspakken var der en forståelse om, at indfasning af den målrettet regulering skulle gå hånd i hånd med godkendelse af flere virkemidler.

I vores forsøg på at tale regeringen til fornuft har vi også understreget det akutte behov for, at landbruget får flere og bedre virkemidler som alternativet til efterafgrøder og kvotereduktion. Det vil være katastrofalt, hvis regeringen fremrykker enorme krav om efterafgrøder, uden samtidigt at give landmændene en ordentlig værktøjskasse med nogle gode alternativer.

Blandt de alternativer til efterafgrøder, som vi presser på for, er våde områder gennem afbrydning af dræn, præcisionsgødskning, og nitrifikationshæmmere. Samtidigt har vi brug for fagligt korrekte omregningsfaktorer for både tidlig såning af vintersæd og brak. De to virkemidler bør kunne erstatte mere end dobbelt så mange efterafgrøder, som de kan i dag.

Stabile vilkår kræver brede forlig

Endelig har vi presset på for at regeringen skal søge brede aftaler i Folketinget om kvælstofreguleringen, inkl. forslaget i finansloven om at fremrykke indsatsen i 2020. Vi har altid ønsket brede aftaler – også under den forrige regering – og vi har noteret, at statsministeren før valget har kvitteret for dette og lovet at søge brede aftaler, hvis hun blev statsminister.

I Landbrug & Fødevarer arbejder vi fortsat insisterende på, at en endelig aftale vil tage de nødvendige erhvervsmæssige hensyn.

Har du spørgsmål?
• Så kontakt viceområdedirektør Anders Panum på 3083 1064 – anj@lf.dk
• Eller chefkonsulent Nikolaj Ludvigsen på 5118 3318  – nlu@lf.dk

Kilde: Landbrug & Fødevarer