Unik klassisk koncert for børn og kvæg
Haugaard Hereford på Stevns inviterer til en unik oplevelse for børn, dyr og de voksne. Scandinavian Cello School vil i weekenden nemlig optræder for et mindre publikum og de fritgående Hereford-køer. Vært bliver tv-personlighed Peter Kær blandt andet kendt fra Hvem vil være millionær, Hit med sangen og Aftenshowet, og arrangementet vil blive overværet af blandt andet kulturminister Joy Mogensen.
Bedriften Haugaard Hereford, der ligger tæt på Rødvig på Stevns, har indgået et samarbejde med Scandinavian Cello School om et helt nyt eksperiment. Nemlig en klassisk koncert for deres fritgående Hereford-køer.
Østdansk Landboforening støtter tiltaget og Stevns Landboforenings Fond har bidraget økonomisk til koncerten.
Lokal støtte
Bestyrelsesformand i Østdansk Landboforening, Ole Elbæk, er begejstret for det lokale kulturelle initiativ og håber, at begivenheden på en gang kan sætte fokus på dyrevelfærd og hjælpe børn og unge, som har det svært.
– Det er altid dejligt, når kultur, landbrug og foreningsliv kan finde sammen og støtte hinanden. Derfor er det vigtigt, at vi som forening støtter lokale arrangementer, som det Louise og Mogens Haugaard så flot har stablet på benene.
Og hos Haugaard Hereford er man glad for den lokale støtte.
– Vi er selvfølgelig taknemmelige for opbakningen og interessen fra Østdansk Landboforening og for den økonomiske støtte Stevns Landboforenings Fond har bidraget med. Nu håber vi, at gæsterne får en dejlig oplevelse i landlige omgivelser, og bliver mere bevidste om, at vi sætter dyrevelfærd højt, samtidig med at vi støtter næste generation, lyder det fra Mogens Haugaard.
Grundet corona afholder man arrangementet to gange om søndag den 25. april med en generalprøve for børn om lørdagen den 24. april. Og af samme årsag er der kun 35 billetter på spil til hver optræden. En del af overskuet går til Børns Voksenvenner Køge. Weekendens vært er tidligere tv-vært fra Hvem vil være millionær, Peter Kær, og blandt gæsterne er kulturminister Joy Mogensen.
Om de involverede/faktaboks
I 6 generationer har Haugaard-familien været landmænd i Lund på Stevns en historisk landsby syd for København. I 1985 begyndte de at opdrætte deres køer under blå himmel og i frisk luft med havudsigt tæt ved UNESCO Verdensarv Stevns Klint.
Scandinavian Cello School (SCS) blev skabt for 5 år siden som en fond til at støtte, uddanne og promovere unge cellister. I 2018 flyttede SCS til Stevns og åbnede verdens første permanente cellocenter og retreat. Nu støtter stedet også kunstnere og musikere fra alle brancher, samtidig med at det tilbyder ophold for musikinteresserede og forretningsfolk.
For første gang optræder SCS Cello Ensemble sammen i Danmark. Denne unge dynamiske gruppe åbner et vindue til fremtidens generation af klassisk musik. 8 medlemmer af SCS Cello Ensemble har sammen vundet mere end 100 nationale og internationalekonkurrencer og præsenterer et unikt program med originale virtuose arrangementer for cello ensemble.
En del af billetsalget går til Børns Voksenvenner Køge (en forening som danner venskaber mellem unge / børn medspinkelt familie-netværk). Børns Voksenvenner Køge dækker også Stevns kommune og pengene fra salget vil blivebrugt til at hjælpe børn og unge i Stevns kommune med at få en Voksenven.