Udbringning af fast organisk gødning
Fra 1. februar er det tilladt at udbringe fast gødning på alle jordbundstyper
Den 1. november 2021 kom der nye regler for udbringning af fast organisk gødning, som betyder at hvis der er etableret vinterafgrøde, så har det været tilladt at udbringe fast organisk gødning siden den 1. november på JB 7-9 samt fra den 1.december på JB 5-6 og 10-11. Pr. den 1. februar er det også tilladt på sandjord (JB 1-4).
Ovenstående gælder også for arealer hvor der skal etableres en vårafgrøde. Husk at der er kun 4 timer til nedbringning af den faste gødning.
Ved udbringning af fast husdyrgødning i foråret opnås størst udnyttelse ved nedbringning forud for roer, majs og vårsæd – i den nævnte rækkefølge.