Uændret økologisk detailsalg
De økologiske varers andel af det samlede salg af fødevare svare til næsten 12%
Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2023
Detailsalget af økologiske fødevarer i 2023 endte på 15,5 mia. kr. hvilket er stort set uændret i forhold til 2022. Målt i mængder er der tale om et mindre fald på 4 pct., da kiloprisen steg på de fleste varer. De økologiske varers andel af det samlede salg af fødevarer i kr. estimeres til 11,8 pct. i 2023 – et lille fald fra 12,0 pct. i 2022.
Stigning i salg af grøntsager, fald i salg af kød
Salget af grøntsager steg 5 pct., (men mængden var uændret). Til stigningen bidrog Tørrede grøntsager og bælgfrugter, fra 53 mio. kr. i 2022 til 70 mio. kr. i 2023. Det er en stigning i salget på 31 pct. i værdi og 25 pct. i mængde. Gruppen omfatter gule ærter, linser, bønner, soltørrede tomater o.l.
Salget af kød faldt 14 pct. og 13 pct. i mængde, mens frugt faldt 8 pct. og 18 pct. i mængde. Salget af Vin, spiritus, øl o.l. faldt 6 pct. og 4 pct. i mængde, hvorimod juice, frugtsaft o.l. steg 5 pct. men faldt 3 pct. i mængde.
I gennemsnit steg kilopriserne på de økologiske varer 3 pct. fra 2022 til 2023. Det er mindre end fødevarepriser i almindelighed, som steg 8 pct. i samme periode – se Stigning i inflationen, men fald i kerneinflationen (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:6).
Læs hele nyheden på www.dst.dk/nyheder