Tør du spare i blinde?
Det er dyrt både at gøde for lidt og for meget. En jordbundsanalyse gi´r svar på hvad gødningsbehovet egentlig er. Og lige nu er det sæson for udtagning af jordprøver til analysen.
Gødskning med fosfor (P), kalium (K) og magnesium (Mg) er en langsigtet investering, som sjældent betaler sig det første år, men en mangel på næringsstoffer i jorden er også svær at rette op igen indenfor få år.
Risiko for udbyttetab
På jorde hvor halmen konsekvent bliver fjernet, ved vi, at fosfor(P) og kali(K) kan blive den begrænsende faktor og der er risiko for udbyttetab. Specielt i planteavlsbrug ser vi en tendens til lave fosfor- samt kalital. D.v.s. fosfortal under 2 og kalital under 7, hvilket indebærer risiko for udbyttetab.
For andre landbrugs vedkommende, er der et opsparet overskud af fosfor og kalium. Her kan man spare på fosfor- og kaligødning et år eller to.
Læg din strategi via jordprøver
Jordprøverne er værktøjet, som kan hjælpe dig med at afgøre, hvilken strategi du skal lægge på din ejendom, så du får størst effekt med økonomien for øje.
Ved at tage jordbundsanalyser med reaktionstal (Rt), fosfortal (Pt), kalital (Kt) og magnesiumtal (Mgt) hver 5. år sikrer du dig en mulighed for, at gødske og kalke optimalt – hverken for lidt eller for meget.
Tag prøverne selv eller lad os
Du kan udtage jordprøverne selv, men vi tilbyder også at komme ud og tage jordprøverne for dig med vores prøveudstyr og ATV. Bagefter hjælper vi dig med at få analyseret prøverne og lagt resultaterne ind på luftfoto af ejendommen.
Vi anbefaler normalt en prøve for hver tre hektar (= 16 stik med jord)
Priser inkl. udtagning, analyser og analysekort
0-19 ha 95,- kr. kr. ekskl. moms pr. ha.
20-49 ha 80,- kr. ekskl. moms pr. ha.
50-150 ha 70,- kr. ekskl. moms pr. ha.
>150 ha 65,- kr. kr. ekskl. moms pr. ha.
Ved ekstra analyser (fx. kobbertal (Cut)), teksturanalyse eller flere prøver pr. ha bliver der et mindre tillæg i prisen.
For aftale, kontakt:
Jeppe Hybholt – Kontor. 56 79 19 26 eller mobil. 21171926.