Tjek fakturaen fra din el-leverandør
Skal du fremover have godtgørelse af elafgift, er der nye krav til fakturaen fra din el-leverandør. De trådte i kraft den1. april 2016 i år.
Som momsregistreret køber af el, er du selv ansvarlig for at oplyse dit CVR-nummer til din el-leverandør. El-leverandørerne ikke har pligt til at fremskaffe købers CVR-nr. på eget inititativ.
Tjek den næste faktura
For at din virksomhed fortsat kan få godtgjort elafgiften, er det vigtigt, at du er opmærksom på, om din el-leverandør er i besiddelse af din virksomheds CVR-nr. og anfører det på fakturaen fremover.
Når du modtager den første faktura efter 1. april 2016, er det derfor vigtigt, at du får tjekket om fakturaen indeholder alle de oplysninger, som den skal.
Efterkorrektion
Får du en faktura, hvor din virksomheds CVR-nr. ikke fremgår, er det muligt at korrigere for dette. El-leverandørerne kan i sådanne situationer annullere den pågældende faktura samtidig med, at en ny korrekt faktura udstedes.
Får du ikke rettet op på fakturaen er konsekvensen, at du ikke kan få godtgjort elafgiften.
Har du brug for hjælp til at gennemgå din faktura, kan du kontakte din økonomikonsulent.
Nye krav og kun én faktura
Kravet pr. 1. paril 2016 er en følge af den såkaldte engrosmodel, som Folketinget vedtog i 2015. Denne nye model medfører ligeledes, at du som forbruger af el fremover kun vil modtage én faktura på el, nemlig fra elhandelsvirksomheden, hvor du måske før modtog to fakturaer, nemlig en fra elhandelsvirksomheden og en fra elnetselskabet.
OBS! Der er ikke ændret på reglerne i øvrigt for godtgørelse af elafgift.