Tilskud: Rydning og hegning i visse Natura2000-områder
Fristen er forlænget til 23. september pga. problemer med tast selv.
Har du et område, som er liggende indenfor særligt udpegede Natura2000-områder, og som du ønsker at klargøre til afgræsning, kan du frem til den 23. september 2016 (tidl. udmeldt til d. 20. sept.) nu søge 100 % tilskud til:
- Rydning af tilgroede arealer for træer og buske,
- Hegn,
- Drikkevandsforsyning,
- Elforsyning,
- Fangfolde,
- Facilitering.
Dit projekt skal indeholde enten etablering af hegn eller drikkevandsforsyning. Derudover kan der søges om ét tilskud til facilitering pr. projektområde og maks. to fangfolde pr. ansøgning.
Kontrollér om dit areal er udpeget som Natura 2000-område
For alle de selvstændigt afgrænsede arealer, du søger tilskud til, skal mindst 50 % af området, ved ansøgningsperiodens begyndelse, være særligt udpeget som Natura 2000-arealer til rydning eller pleje. Hvis dit areal er beliggende udenfor denne udpegning med mere end 50 % af området, er du ikke ansøgningsberettiget under denne tilskudsordning.
Du kan selv kontrollere, om dit areal er beliggende indenfor særligt udpegede Natura2000-områder på Miljøportalen
Find dit areal -> tilvælg “Tilskudsordninger og drift af landbrug” -> tilvælg punktet “Særligt udpegede Natura2000-arealer”.
Særligt for projektområder under 10 ha
Du kan maksimalt søge tilskud til:
- én vandforsyning
- én elforsyning
- én fangfold
Du kan ikke få tilskud til eget arbejde, og du kan ikke få tilskud til hegning af arealer, hvor der i forvejen er et brugbart hegn.
Rydning af tilgroede arealer
Du kan få tilskud til rydning af tilgroede arealer, herunder rydning af træer og byske, samt fjernelse af ryddet plantemateriale.
Du kan få tilskud til:
- Konsulentbistand,
- Materiel og anlægsarbejde vedrørende rydning af træer og buske, samt fjernelse af ryddet materiale.
Den maksimale timepris for konsulentbistand er 1.200 kr. pr. time. Dog kan konsulentudgifter ikke overstige 10 % af de samlede tilskudsberettigede udgifter til rydning.
Betingelser for rydning
Rydning skal gennemføres i perioden fra den 15. juli – 31. marts, så den ikke skader ynglende fugle og blomstrende planter. Al ryddet materiale skal fjernes.
Hvis det ryddet materiale ønskes afbrændt, skal det i givet fald ske på delarealer, som hidtil har båret tæt krat, således at afbrændingen medvirker til at hindre krattets genvækst fra rodskud m.v.
Vær opmærksom på, at afbrænding oftest kræver tilladelse fra kommunen. Derudover er det en god idé at varsle brandmyndighederne ved afbrændinger.
Der må ikke ske afbrænding på delområder med lysåben vegetation, da denne i givet fald skades.
Standardpriser
NaturErhvervstyrelsen har fastsat standardpriser på de tilskudsberettiget udgifter, hvorfor du ikke skal indsende to direkte sammenlignelige tilbud på selve ansøgningstidspunktet. Tilbuddene skal i stedet først være foreliggende forud for selve investeringen.
Ansøgningsfrist
23. september 2016
Få yderligere information og/ eller hjælp til din ansøgning
Vores samarbejdspartner i Landbo syd, Projekt- og miljøkonsulent Mie Kruuse Meineche er klar til at hjælpe. Kontakt Mie på tlf. 24 99 42 71 eller via mail.