Tilladt at ammoniak behandle halm i resten af 2019 i en lang række kommuner

del

Se miljøstyrelses hjemmeside om din kommune er blandt

Det ustabile vejr har nu udløst tilladelse til ammoniakbehandling af halm i de fleste kommuner. Kun Læsø og 9 kommuner i omegnen af København har ikke tilladelse.

Den megen regn de sidste tre uger har nu udløst tilladelse til at ammoniakbehandle halm i de fleste kommuner. Kun Læsø, Brøndby, Dragør, Greve, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, Køben­havn, Tårnby og Vallensbæk kommuner har ikke opnået over 14 regnvejrsdage de seneste tre uger.

Du kan selv følge med i, om der er tilladelse i din kommune på Miljøstyrelsens hjemmeside. Står der JA ud for din kommune, er det tilladt at ammoniakbehandle (NH3 behandling) halm.

Se hvordan man NH3-behandler halm her: www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Foder.

Husk at halmen skal pakkes ind enten i en stak eller i en ”pølse”. Man må i øvrigt ikke behandle halm tæt ved visse naturområder!

Ammoniakbehandling af halm er en ret dyr måde at konservere halm på. Derfor bør man kun behandle halm, hvis det ikke er muligt at få halmen tør. Dyrene har en lidt større ædelyst til ammoniakbehandlet halm, men det er som sagt en ret dyr måde at skaffe ekstra foder på. Ammoniakbehandlet halm bør ikke anvendes til strøelse, da restammoniak kan genere luftvejene!

Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LMO – partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, SAGRO, Sønderjysk Landboforening, Østdansk Landboforening, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, VKST, Lemvigegnens Landboforening, LandboSyd, Agri Nord og LMO.  Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Dorte Marcussen, SEGES, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf. 8740 5596