Tidlig såning af vintersæd

Kan anvendes som alternativ til visse efterafgrøder – Men husk at vælge den rigtig art og sort !

Hvis du vil så tidligt, er det vigtigt, at du indretter dyrkningen efter det.

Vær opmærksom på følgende, før du vælger tidlig såning:

• Havrerødsot kan være et problem. Men hvis du er opmærksom på behovet for bekæmpelse af bladlus om efteråret, kan du minimere risikoen for angreb.
• Er agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem, og er der generelt meget græsukrudt, bør du ikke vælge tidlig såning.
• Sørg for at så de marker først, der har de bedste forfrugter, fx vinterraps og havre.
• Vælg en egnet sort og sænk udsædsmængden tilstrækkeligt.
• Risikoen for manganmangel øges og dermed behovet for forebyggelse/afhjælpning.
• Øget risiko for visse svampesygdomme.
• Tilpas planteværnsstrategien til tidlig såning.

Art og sortsvalg

Temperaturen i efteråret har en meget stor effekt på, hvordan afgrøden udvikler sig, inden vinteren sætter ind. En kraftig og meget fremskreden afgrøde øger risikoen for udvintring, udvikling af svage strå, lejesæd og angreb af svampesygdomme. Risikoen for tab kan mindskes ved et fornuftigt art og sortsvalg og ved at sænke udsædsmængden betydeligt.

Alle de markedsførte sorter af vinterrug må anses for at have en tilstrækkelig robusthed til tidlig såning. De mest egnede sorter er dog sorter der ikke vokser meget kraftigt til i efteråret og har lav tendens til lejesæd. En kraftig afgrøde af vinterrug er udsat for en øget risiko for udvintring som følge af sneskimmel.

Vinterbyg bør ikke sås meget tidligt (før 1/9). Vælger du at så vinterbyg tidligt (1/9 – 7/9) er det særligt vigtigt at vælge robuste sorter, der udvikler sig langsomt i efteråret og har en god overvintringsevne og tolerance over for manganmangel. Viden om disse egenskaber er mangelfuld, man er henvist til at vælge sorter, der har været på markedet i en årrække, og som dermed har bevist deres robusthed. Ønsker du lav udsædsmængde ved hybridsorter, skal du så tidligere.

Vinterhvedes egnethed afhænger af sorten, se tabel 1. Det anbefales ikke at så vinterhvede før 1. september. Ved såning før 1. september skal man være opmærksom på, at man løber en risiko for udvintring mv..

Sorter egnet til tidlig såning er kendetegnet ved:

• Langsom udvikling i efteråret
• Krybende vækst inden vinteren
• God vinterfasthed
• Sen start i foråret
• Udpræget vintertype, dvs. kraftig kuldepåvirkning, inden de begynder at danne strå
• Lav tilbøjelighed til lejesæd

Ikke alle disse egenskaber findes i en og samme sort, og nogle af dem kan have negativ indflydelse på udbyttet. En sen og langsom vækststart i et tidligt forår er ingen udbyttemæssig fordel. Baseret på sortsforsøg, registreringer fra supplerende sortsforsøg med tidlig såning og andre erfaringer, kan sorterne grupperes som følger:

Tabel 1. Egnethed til tidligsåning af vinterhvede.

Velegnet	Egnet	Mindre egnet	Ikke egnet
Creator, Graham	Benchmark, Elixer, Informer, Kalmar, Kvium, Ohio, Shreiff, Torp	KWS Zyatt, Drachmann	KWS Lili, KWS Extase

Ved tidlig såning kan lejesæd blive et større problem i alle sorterne, vær særlig opmærksom ved tidlig såning af Elixer og Kvium, der er blandt de mindst stråstive sorter, selvom de i øvrigt egner sig til tidlig såning.

Udsædsmængde

Ved tidlig såning er der en betydelig risiko for, at plantebestanden bliver for tæt, og planterne presser hinanden opad, hvilket øger risikoen for udvintring, sneskimmel og lejesæd i afgrøden. En passende tæthed i plantebestand ved tidlig såning vil derimod fremme buskningen og udviklingen af en krybende vækst, hvilket resulterer i stærke planter, som har optimale forudsætninger for at klare sig gennem vinteren. Det er derfor vigtigt at vælge den rette lave udsædsmængde ved tidlig såning. Benyt vores udsædsberegner som et værktøj.

Gradueret såmængde er en mulighed for at optimer vækstmulighederne. Der kan være behov for at så mere på bakketoppe med dårlig fremspiring, og mindre i fugtige lavninger med kraftig plantevækst. Kort til graduering kan laves i CropManager, kontakt kontoret hvis du ønsker at vide mere.

Det anbefalede plantetal i vinterhvede afhænger af sådatoen og ligger på omkring 200 planter pr. m² ved såning den 1. september og stiger med 6 planter pr. dag, man sår senere, dog max 400 planter pr. m2 ved såning den 1. oktober.

Vinterrugens gode buskningsevne betyder, at de anbefalede plantetal er noget lavere end for vinterhvede. Plantetallet bør ved såning den 1. september være 150 planter pr. m² og stiger med 2 planter pr. dag, man sår senere. I units svarer dette til 1,4 units ved såning 1. september og stiger med 0,02 units pr. dag.

Det anbefalede plantetal i vinterbyg ved såning midt i september er 275 – 300 planter pr. m2, når de etableres i et optimalt såbed. Dog er den optimale udsædsmængde for hybrider væsentlig laver. Producenterne anbefaler at nedsætte plantetal til 130-160 planter pr. m2 ved tidlig såning.

På vores hjemmeside finder du vores udsædsberegner, som giver dig den præcise udsædsmængde, beregnet ud fra dato, tusindkornsvægt og makspiringsprocent.

Sygdomsproblemer ved tidlig såning

Tidlig såning fremmer angreb af goldfodsyge, da svampens smittespredning går hurtigere ved høje temperaturer. Risikoen for goldfodsyge er størst i 2. og 3. års vinterhvede, men forekommer også efter flere års anden korndyrkning (havre undtaget).

Der findes ingen vinterhvedesorter, som er resistente over for goldfodsyge. Bejdsning med Latitude (silthofam) udsætter angrebene, og afhængig af angrebsstyrken kan der derfor komme angreb på forskellige tidspunkter, når effekten af bejdsning ebber ud. Generelt anbefaler vi ikke at bejdse med latitude, da merprisen ofte overstiger merudbyttet.

Risikoen for havrerødsot er størst ved tidlig såning. For hver uges udsættelse af såtiden ses op til en halvering af angrebene. Generelt ses de kraftigste angreb ved såning før 10. september. Årsagen er, at bladlusene om efteråret søger attraktive værtplanter. Derfor er de tidligst fremspirede marker mest udsatte. Derudover har bladlusene længere tid til at overføre viruset i tidligt såede marker, før kulde sætter en stopper for deres aktivitet.

Havrerødsotviruset overføres til vintersæd ved bladlusenes sugning i efteråret. I vores område er klimaet mildt, og her kan ses flest angreb af havrerødsot, da bladlusene trives bedre. Udviklingen af bladlus kan følges i registreringsnettet. Bedøm dine egne marker i efteråret, for at vurdere om der er behov for bekæmpelse af bladlus.

Sneskimmel er relativt sjældent et problem, men fremmes af tidlig såning, fordi kraftig plantevækst og snelag fremmer svampen. Sneskimmel optræder ofte i markkanten, hvor der på grund af læforhold ligger sne i en længere periode i vinteren. Ofte vil en behandling ikke være aktuel.

Knækkefodsyge fremmes af tidlig såning. I de senere år har knækkefodsyge kun været et mindre problem i de fleste marker, men marker med kraftigere angreb forekommer også.

Angreb af knækkefodsyge er mest tabsgivende, hvis angreb resulterer i lejesæd. Minimering af faktorer der øger risikoen for lejesæd (udsædsmængde, N-strategi etc.) er derfor også relevant i relation til knækkefodsyge.

Vinterbyg kan angribes af trådkølle, som ses med års mellemrum. Angreb kan forekomme i kraftigt udviklede marker med forfrugt vinterbyg eller ved kun et vinterbyg frit år.

Septoria, bladplet- og rustsvampe fremmes af tidlig såning, mens meldug fremmes af sen såning. Forsøg med bekæmpelse af bladsvampe om efteråret har oftest ikke været rentable.

Reglerne om tidlig såning

Tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg og vinterrug kan bruges som alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder. Afgrøden skal være sået inden den 7. september og indberettes inden den 10. september. 4 ha med vintersæd kan erstatte 1 ha med efterafgrøde.

Tidlig såning kan ikke erstatte MFO-efterafgrøder, så vær opmærksom på om efterafgrøder i efteråret 2019 også skal indgå i opfyldelsen af miljøfokus.