Svampesygdom i vinterbyg
Sorterne er alle modtagelige over for en eller flere sygdomme. Følg udviklingen i din mark, så du er på forkant med behandlingerne.
Alle sorter af vinterbyg er mere eller mindre modtagelige, men for forskellige sygdomme.
Sorternes modtagelighed
I tabel 1 kan du se vinterbygsorternes modtagelighed over for de forskellige svampesygdomme.
Tabel 1. De dyrkede vinterbygsorters modtagelighed over for svampesygdomme.
(www.SortInfo.dk).
Sort | Andel af areal 2019, pct. | Meldug(0-3)* | Bygbladplet(0-3)* | Bygrust(0-3)* | Skoldplet(0-3)* | Ramularia(0-3)* |
KWS Meridian | 17,2 | 2 | 3 | 2 | 2 | 2 |
Hejmdal | 16,7 | 2 | – | 2 | 1 | 2 |
KWS Infinity | 11,2 | 3 | – | 2 | 2 | 2 |
KWS Kosmos | 10,7 | 2 | – | 3 | 2 | 2 |
KWS Orwell | 8,8 | 3 | – | 3 | 2 | 2 |
Frigg | 6,7 | 2 | – | 1 | 3 | 2 |
Valerie | 6,0 | 2 | – | 2 | 3 | – |
Neptun | 5,6 | 2 | – | 2 | 3 | 2 |
KWS Higgins | 4,4 | 1 | – | 3 | 1 | 2 |
Bazooka | 2,6 | 2 | – | 2 | 0 | 2 |
SY Galileoo | 2,1 | 1 | – | 2 | 2 | – |
Belfry | 2,1 | 2 | – | 2 | 1 | 2 |
¹Sorternes modtagelighed, 0=ikke modtagelig 3= meget modtagelig.
Meldug
Alle sorterne kan få meldug, og det kan udvikle sig hurtigt. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med afgrøden og vurderer behovet for en eventuel bekæmpelse.
Bekæmpelsestærskel:
Modtagelige sorter (fx Hejmdal, KWS Infinity, KWS Meridian):
- Stadie 32-36 bekæmpes ved over 25 pct angrebne planter
- Stadie 37-50 bekæmpes ved over 50 pct angrebne planter
- Stadie 51-59 bekæmpes ved over 75 pct angrebne planter
Mindre modtagelige sorter (fx KWS Higgins):
- Stadie 32-50 bekæmpes ved over 75 pct angrebne planter
Billede 1. Meldug vinterbyg, SEGES.
Bygrust
Bygrust er især et problem i hybridsorterne, og her kan der være behov for en tidlig bekæmpelse.
Bekæmpelsestærskel:
Modtagelige sorter (fx KWS Kosmos, KWS Orwell):
- Stadie 32-65 bekæmpes ved over 10 pct angrebne planter
Mindre modtagelige sorter (fx Frigg, Hejmdal, KWS Meridian):
- Stadie 32-60 bekæmpes ved over 50 pct angrebne planter
Billede 2. Bygrust i vinterbyg, SEGES.
Bygbladplet
Stærke angreb kan medføre en udbyttenedgang på 10-15 %. Symptomerne er enten velafgrænsede runde eller ovale pletter (plettypen) eller tydelige langsgående og tværgående mørke pletter, der danner et netværk (nettypen).
Bekæmpelsestærskel:
Bekæmpes ved over 10 pct angrebne planter for alle sorter og modtagelighed.
Billede 3. Bygbladplet af nettypen, SEGES.
Skoldplet
Der er stor forskel mellem sorternes modtagelig over for skoldplet, og sygdommen optræder især under fugtige forhold. Kraftige angreb kan medføre en udbyttenedgang på op til 15 %.
Bekæmpelsestærskel:
Bekæmpes fra stadie 31 ved over 10 pct angrebne planter og flere nedbørsdage. Forfrugt byg og reduceret jordbehandling øger smittetrykket.
Billede 4. Skoldplet i vinterbyg, SEGES.
Ramularia
Svampesygdommen ramularia ses i visse år i byg, men oftest først efter gennemskridning. Angreb i udbrud kan ikke bekæmpes, så eventuel bekæmpelse skal ske før begyndende skridning.
I de danske forsøg har der ofte ikke været nogen god sammenhæng mellem angreb af ramularia og merudbyttet for svampesprøjtning.
Behandlingsstrategi
I vinterbyg har det ofte været bedst at udføre en enkelt svampesprøjtning omkring begyndende skridning. Ved højt smittetryk og modtagelige sorter kan behandlingen eventuelt fordeles på to behandlinger med 10-14 dages mellemrum.
- Ved tidlig angreb af fx bygrust anbefaler vi 0,2 l Orius
- Omkring begyndende skridning 0,2 l Comet + 0,3 Porpulse