Stort fremmøde til årets første planteavlsmøde

del

Allerede tre dag før arrangementet løb af stablen, kunne Østdansk Landboforening melde udsolgt til begge møder.

Planteavl, forsamling

125 landmænd kunne onsdag eftermiddag og aften blive opdateret på de sidste nye regler, tendenser og forhold inden arbejdet i marken for alvor går i gang. De fleste nok må væbne sig med lidt tålmodighed, da vejret har slået flere rekorder, og derfor sætter en midlertidig stopper for markarbejdet.

Vi har haft den vådeste og varmeste registrerede vinter, siden DMI begyndte målingerne tilbage i 1874. Derfor er mit første råd, at når der nu ikke ligger lidt is ude på jorden, så må I have det i maven. Lad være med at køre i marken, medmindre I helt sikre på, at I undgår strukturskader, sagde planteavlschef John Voss, der også kom ind på historien om ulovlige sprøjtemidler fundet i grundvandet. Læs mere om John Voss velkomst til planteavlsmødet her Velkomst John Voss.

Først om fremmest skal det understreges, at en screening har fundet ulovlige og for høje koncentrationer i seks boringer.

Men der er ikke tale om resultater fra drikkevandsboringer, men boringer i grundvandsovervågningen, og med den nuværende viden, udgør det ikke en sundhedsrisiko. Det er en vigtig pointe, som er gået tab i det bredere medielandskab. Hvad der er rigtig ærgerligt, er de tre stoffer, som stammer fra to sprøjtemidler som aldrig har været godkendt til anvendelse i Danmark. Her gør vi ikke vores sag bedre overfor den øvrige befolkning.

Få gjort status på gammelt kemi

Planteavlskonsulent Jeppe Hybholt opfordrede de tilstedeværende til at få gjort status på gammel kemi, og bebudede at svampeløsningen i korn for 2020 er Balaya. Læs mere i Jeppe Hybholt’s indlæg om Sprøjtesæsonen 2020

Svampemidlet forventes godkendt sidst i marts, men har du sorten Informer eller Extase, er det på nuværende tidspunkt ikke nødvendigt at vente Balaya, sagde planteavlskonsulent Jeppe Hybholt.

Nye regler 2020

Maja Folmer-Petersen, planteavlskonsulent gav et indlæg om nye regler i 2020 og fortalte om ny prioriteringsmodel for målrettet regulering, målerettede frivillige efterafgrøder og om alternativer til efterafgrøder. Læs mere her om indlægget Nye regler 2020

Vårbyg, en sprinter skal godt fra start

Vårbyg – næsten lige så vigtig som efterafgrøde, var et af planteavlskonsulent Søren Holmgrens budskaber på planteavlsmødet. Søren Holmgren kom ind på både sådybde og såbed, svampestrategi og meget andet omkring vårbyggen. Du kan læse mere om Søren Holmgrens indlæg her Vårbyg, en sprinter skal godt fra start

Har du styr på din sprøjtejournal

Planteavlskonsulent Thomas Laugesen fortalte i sit indlæg om præcisionsjordbrug, at hver 10. landmand havde ved kontroller i 2018/2019 ikke styr på deres sprøjtejournal. Thomas Laugesen fortalte om de værktøjer der er på markedet, der kan afhjælpe problemstillingen. Læse mere om værktøjerne i indlægget Præcisionsjordbrug

Brug jeres kommunikationsrådgiver

Kommunikation kom også på banen. Her opfordrede kommunikationsrådgiver i Østdansk landboforening, Niels Okking, forsamlingen til at gøre brug afdelingen.

Mangler I sparring i forbindelse med pressehåndtering, tekstarbejde på hjemmesiden, promovering af jeres virksomhed /gårdbutik eller et jobopslag må I endelig tage fat i mig. Jeg kan også assistere jer med fotografering af bygninger og ejendomme, I ønsker at sælge eller udleje, lød tilbuddet.

Sidst men ikke mindst kunne planteavlsafdelingen den 17. februar byde Randi Grue Hyldig velkommen til Østdansk Landboforening. Randi er den nye forsøgsmedarbejder, og er uddannet landmand med en overbygning som driftsleder/virksomhedsleder.