Stor stigning i jordprisen
Landbrugsjorden er blevet mere eftertragtet og prisen er steget med 20 procent på tre år.
Der er en kæmpe efterspørgsel efter landbrugsjord. Dette skyldes at hele energitransformationen kræver store arealer landbrugsjord, til udrulningen af det grønne omstilling i samfundet. Hertil udtagning af jorde, lavbundsjorde, BNBO mv., og opkøb af jord til skov. Der bliver kun mindre jord til rådighed og det vil i de kommende år presse prisen opad.
En analyse foretaget af rådgivningsvirksomheden Agrocura viser, at prisen på landbrugsjord er steget med cirka 20 procent på blot tre år. For tre år siden var gennemsnitsprisen for en hektar landbrugsjord omkring 150.000 kr. og en hektar jord står nu i 181.000 kr.
Dårligt nyt for nye landmænd
Den nuværende prisudvikling i jordprisen vil ifølge SEGES kun fortsætte. SEGES regner med at cirka 10 procent af det danske landbrugsareal udtages til den grønne omstilling, inden for de næste 10-15 år.
Etablerede landmænd der allerede er på markedet er sandsynligvis begejstrede for den nuværende udvikling i jordpriserne, men udviklingen er derimod særdeles dårligt nyt for de unge der går med drømmen om en etablering og fremtid, i et i forvejen kapitaltungt erhverv.