Stop for sprøjtemidler ved drikkevandsboringer

“Områderne omkring vores sårbare drikkevandsboringer skal være sprøjtefrie”, lyder det fra miljøministeren. “Derfor vil et lovkrav nu pålægge kommunerne at skride ind og forbyde brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringerne, hvis der er risiko for forurening, og det ikke er lykkedes at få en frivillig aftale med lodsejer.”

Regeringen er nu klar med den akutplan, der skal beskytte de danske drikkevandsboringer og samtidig kompensere de berørte lodsejere.

Miljøminister Magnus Heunicke vil forpligte kommunerne til at lave forbud mod at bruge sprøjtemidler i områder omkring landets tusindvis af drikkevandsboringer, hvis der er risiko for nedsivning, og hvis vandforsyningerne ikke kan nå til enighed med lodsejerne om at stoppe med at sprøjte. Akutplanen er målrettet de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder – også kaldet BNBO.

I 2021 blev der konstateret rester fra sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter i ca. 50 pct. af de undersøgte drikkevandsboringer.  I ca. 13 pct. var koncentrationerne over kravværdien for drikkevand.

Vi skal beskytte vores drikkevand, så vores børn og børnebørn også i fremtiden kan nyde rent vand direkte fra vandhanen. Derfor vil vi fremlægge lovforslag om påbud om stop for sprøjtning de steder nær drikkevandsboringerne, hvor der er risiko for at sprøjtemidlerne ryger ned i vores grundvand, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Beslutningen kommer efter at en evaluering fra 2022, har vist, at det kun er lykkedes at beskytte fem procent af de boringsnære beskyttelsesområder mod sprøjtemidler fra landbruget gennem frivillige aftaler. Der har dog siden denne evaluering blev foretaget været fremgang, og de seneste tal viser, at ni procent af de boringsnære beskyttelsesområder, der har behov for beskyttelse, er beskyttet.

I 2019 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en aftale om, at vandværkerne med hjælp fra kommunerne skulle indgå frivillige aftaler med landmænd om at stoppe med at bruge sprøjtemidler i områder tæt på drikkevandsboringer inden udgangen af 2022.

Det er gået alt for langsomt med at beskytte områderne omkring vores drikkevandsboringer via frivillige aftaler mellem kommuner og lodsejere. Det bliver et lovkrav, at kommunerne skal forbyde sprøjtningen ved drikkevandsboringerne, hvis ikke det er lykkedes at indgå en frivillig aftale, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Han påpeger, at løsningen med et kommunalt påbud er et ønske fra både landbruget og vandværkerne, der leverer vand til danskerne.

Det har vi i regeringen lyttet til, siger ministeren.

Lodsejere kompenseres

Lodsejere, der ophører med at anvende sprøjtemidler i BNBO vil blive kompenseret for tabt indtjening. Størrelsen af kompensationen vil indgå i de frivillige aftaler mellem lodsejere og vandforsyningen. I forbindelse med et påbud vil lodsejeren få mulighed for at få vurderet erstatningen af taksationsmyndighederne på ekspropriationslignende vilkår.

Det er kun rimeligt, at vi kompenserer lodsejere med arealer, der viser sig at ligge i et boringsnært beskyttelsesområde, hvor der indføres sprøjtestop.  Jeg er derfor glad for, at vi har fundet en model, der giver de berørte lodsejere sikkerhed for en korrekt kompensation, siger fødevareminister Jacob Jensen.

Det kræver en lovændring at forpligte kommunerne til at lave forbud. Lovforslaget vil blive fremsat i næste Folketingssamling, og kan træde i kraft i midten af 2024. Indtil da, skal indsatsen med at indgå frivillige aftaler fortsætte.

Evalueringen viser, at det har været en vanskelig opgave for kommunerne og vandværker at indgå frivillige aftaler, der beskytter drikkevandsboringerne mod sprøjtemidler. Nu målretter vi hjælpen fra myndighederne til de kommuner, der har sværest ved at løfte opgaven. Det vil være en fordel for både vandværker, lodsejere og kommuner, at aftalerne indgås frivilligt, så vi undgår, at kommunerne skal skride ind med forbud, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Kravet om kommunale forbud vil træde i kraft i midten af 2024.

Kilde: pressemeddelelse fra Miljøministeriet.