Status på målrettede efterafgrøder

del

1. marts åbner ansøgningen til målrettede efterafgrøder i runde 2. Der er fortsat flere områder fra runde 1, hvor der er ledige hektar at søge.

På torsdag åbner anden runde i den målrettede efterafgrødeordning. Det betyder, at du kan søge i en række områder, der ikke tidligere har været åbne, og at en række områder, der åbnede i forhold til grundvand i runde 1, nu også åbner for tilskud til kystvandsindsatsen.

Du kan her se et kort over de områder, der åbner for ansøgning i runde 2, og de områder fra runde 1, hvor der fortsat er ledige hektar at søge.

Du kan læse mere om målrettede efterafgrøder her.

Vigtigt, at der søges ledige hektar fra første runde

Der er fortsat flere områder fra runde 1, hvor der er ledige hektar at søge. For at undgå et obligatorisk krav kan det have stor betydning, at så mange målrettede efterafgrøder som muligt bliver udlagt.