Vi skal have investeringslysten tilbage

Medlemswebinar hvor Søren Søndergaard informerede om arbejdet i den grønne trepart

I går afholdt Landbrug & Fødevarer et medlemswebinar, hvor Søren Søndergaard informerede om status på den Grønne trepart.

Selvom Søren Søndergaard ikke kunne berette direkte om i hvilken retning der tænkes i, kunne han alligevel fortælle en del om det arbejde der foregår. Selve målet om nedbringelse af CO2-udledning af 70 % i 2030 blev allerede fastsat i Klimaloven 2020. 55-65% heraf skal landbruget levere. Vi ved også at der kommer en CO2-afgift, det er politisk besluttet, men også at der skal tages hensyn til arbejdskraft og økonomi-lækage ud af landet.

 

Arealstrategi

Det er vigtigt at skælne mellem fossile og biologiske processer. I den grønne trepart ser vi på en vision for fremtidens landbrug, og en strategi om jorden. Når regeringen vælger at udtage 250.000 ha til skovrejsning, 200.000 ha til grundvandsparkering i forbindelse med drikkevandsbeskyttelse, 100.000 ha udtagning af lavbundsjord, og -samlet i EU- 30 % beskyttet natur, heraf 10 % stærkt beskyttet natur (ca. 400.000 ha), og der også skal være plads til vedvarende energi, så vil det i høj grad give mening at vi får en slags ‘arealstrategi’.

En stærk landbrugsproduktion har den største chance for at kunne afprøve løsninger på andre punkter. Vi skal have investeringslysten tilbage. Vi er ikke med til enhver pris, men vi vil prøve at få alle dagsordener med. Andet giver ikke mening. Alle i L&F og de lokale foreninger knokler for at få forståelse for landbrugets situation. Det burde handle om at vi når nogle CO2-mål. Det er en dyr rejse alligevel, men vi kan nå det i 2030 med virkemidlerne. En afgift giver egentlig ikke mening, men det er nu engang politisk besluttet. Derfor er det bedst at være med, så de andre parter får forståelse for landbrugets situation.

Når der tales om skovrejsning på 250.000 ha, skal det helst kobles sammen med næringsstofudvaskning, grundvandsparker, lavbundsjord, biodiversitet, beskyttet natur og vedvarende energi. Ellers løber vi tør for arealer i Danmark.

 

Hvordan tænkes der om opgørelse af afgiften

Der tales om at opdele afgiften i tre dele.

1. lavbundsjorden; de arealer der ikke er udtaget i 2030, bliver sandsynligvis afgiftsbelagt med 10 kr./ton CO2,
2. gødning; her tages der oplysninger ud fra gødningsregnskabet, hvor mange kg. N er der brugt, heraf beregnes en afgift på lattergassen,
3. husdyr; her tænkes også at få trukket informationer ud af CHR-registrer og/eller gødningsregnskab, hvor mange dyr er der på et givent tidspunkt. Når f.eks. en malkeko udleder 6 tons CO2e, kan det ganges med CO2-afgiften.

Den måde som afgiften bliver beregnet på, hvor høj en bundbradrag der skal være, og en masse detaljer, arbejder vi hårdt på i den grønne trepart.

For fremtiden skal vi huske at prissætte det halm og gylle der afsættes til energisektoren. Vi skal viderefakturere en del af CO2-afgiften, da det er energisektoren der bliver godskrevet for vores grønne produkter.

 

Den grønne trepart skal aflevere deres anbefalinger d. 30. juni i år.

 

ESG og Klimaregnskab

Kontakt os, hvis du gerne vil i gang med en ESG-rapportage, klimaregnskab eller naturtjek. Vi har flere rådgivere, der er uddannede på området, som kan hjælpe dig med det. På den måde kan du være på forkant. Du kan få dig et indtryk af, hvordan det ser ud lige nu, og hvordan du kan forholde dig til fremtiden.

ESG-rådgivere: June Hansen og Line Hansen.

Klimarådgivere: Maja Folmer-Petersen (planteavl) og Zwanita Reinders (husdyr).

Naturtjek: Cecilie Larsen.