Sortsvalg i vinterraps
Der afprøves årligt rigtig mange rapssorter. Her viser vi oplysninger om udbytte og forskellige dyrkningsegenskaber for de markedsførte sorter.
Det er som altid vigtigt, at du vælger en rapssort, der har vist høje og stabile udbytter igennem flere års forsøg, og som passer ind i ens sædskifte. Har du store arealer med raps, kan du med fordel sprede sortvalget på flere sorter og evt. prøve en af de nyere sorter på et mindre areal. Der er stor forskel på hvornår det ideelle såtidspunkt er fra sort til sort og fra egn til egn. Det er derfor vigtigt at man vælger en sort der passer til det såtidspunkt man ønsker. Sorter markeret med sen såning i tabellen, har tendens til en hurtig udvikling i efteråret. Disse sorter bør derfor anvendes på sene eller kølige egne. Sorter markeret med tidlig såning, har langsommere vækst i efteråret. Disse sorter har også mindre tendens til at strække sig. Disse sorter er velegnede på bedrifter, hvor der tilføres store mængder husdyrgødning, og hvor der er meget gammel strøm i jorden.
Se mere info om sorterne i tabellen nedenfor.
Bejdsning
Tidligere blev næsten alt udsæd af vinterraps bejdset med de såkaldte neonicotinoider. Det er ikke længere tilladt. De beskyttede rapsen mod gnav fra rapsjordlopper i fremspiringsfasen. Der udbydes i år bejdset udsæd, men alle de anvendte midler har ingen eller begrænset effekt mod jordlopperne, så det er rigtig vigtigt at holde øje med jordlopper under rapsens fremspiring.
Bejdsemidlerne Integral Pro, Starcover og Lumibio Kelta er markedsført som biostimulanter, der giver planten en hurtigere vækststart. Integral Pro har samtidigt en lav til moderat effekt mod rodbrand forårsaget af rodhalsråd (Phoma).
Bejdsemidlerne Lumiposa, Scenic Gold og Acceleron Elite giver noget beskyttelse mod svampe og skadedyr. Scenic Gold er god til kålskimmel, der nogle år kan hæmme sentsået raps. Acceleron Elite giver kortvarig beskyttelse mod jordlopper, kun frem til kimbladsstadiet. Lumiposa beskytter mod kålfluelarver, der dog er et begrænset problem i DK, så har den også effekt på jordlopper, stadig kortvarig effekt og noget svingende effekt, men bedre end de øvrige bejdsemidler.
Kålbrok
Kålbrok er desværre noget vi ser mere og mere til, og vi anbefaler derfor at bruge de kålbrok tolerante sorter, hvis du ved, at du har smitte af kålbrok i den enkelte mark og fortsat ønsker at dyrke raps. Udbyttet på de markedsførte kålbrok tolerante sorter ligger også tættere på de øvrige sorter nu, end de har gjort tidligere. De ligger dog stadig ca. 10 % under i udbytte, sammenlignet med ikke kålbrok tolerante sorter.
Med undtagelse af den helt nye sort Create, så er det er samme tolerancebaggrund, der er i alle tolerante sorter, og det er en type af tolerance, der vil blive “slidt”, når den bruges. Derfor bør den kun bruges, hvor det er nødvendigt, dvs. hvor der er smitte i jorden. Omvendt skal den også bruges, hvor der er behov. Selv om du vælger en tolerant sort, må du aldrig gå på kompromis med, at der skal være 5 rapsfrie år i sædskiftet.
Skulpeopspringsresistens
En del af de markedsførte sorter har indbygget en skulpeopspringsresistens, der som ordet siger, gør at skulperne ikke så nemt springer op omkring modningen. Det er også et parameter, vi vil anbefale dig at kigge på, når du vælger sort. Det giver mere ro omkring høsten, hvis vejret bliver ustabilt.
Sygdomme
Rapsrødsot er en virussygdom, der spredes med bladlus om efteråret. I Danmark tillægges sygdommen ikke stor betydning. Ved massive angreb, har den i andre lande givet udbyttetab på op i mod 20 %. Rapsrødsot blev tidligere omtalt som Turnips Yellow Virus, og som det ses i tabellen, findes der sorter, som er resistente over for denne sygdom (TuYV).
Pris
Udsæd af linjesorter er ofte billigere end udsæd af hybridsorter, hvilket også er en parameter for sortsvalg. Ved dyrkning af linjesorter kan man også bruge egen udsæd efterfølgende år, blot du husker at betale forædlerafgift. Der er 2 linjesorter på markedet Butterfly, som har været på markedet en del år, den er faldet lidt i udbytte siden den startede, men ligger stadig ok. Så er der Anton, som er ny på markedet, den har ikke været med i landsforsøgene og fremgår derfor ikke af tabellen. Men den er med i værdiafprøvning, som er lidt færre forsøg, her har den vist udbytte på forholdstal 105 i 2021 og 101 i 2020.
Sorter
Udvalgte sorter, der er tilgængelige hos grovvaren til kommende sæson, er listet i tabellen nedenfor, med oplysning om udbytte og forskellige dyrkningsegenskaber.
Udbytte (FHT) | Begyndende | Afgrøde højde | ||||
2022 | 2021 | 2020 | blomstring | v. høst | Anden Info¹ | |
Blanding | 100 | 100 | 100 | 26-04 | 137 | |
Ambassador | 98 | 106 | 106 | 28-04 | 150 | Hybrid, Skulpe, Tidlig, TuYV |
Artemis | 97 | 102 | 103 | 28-04 | 153 | Hybrid, Skulpe, Sen, TuYV |
Attica | 99 | 104 | – | 27-04 | 147 | Hybrid, Skulpe, Tidlig, TuYV |
Aurelia | 94 | 104 | 107 | 24-04 | 132 | Hybrid, Skulpe, TuYV |
Butterfly | 99 | 100 | 98 | 27-04 | 140 | Linje, Tidlig |
Creed | – | 101 | 90 | – | 155 | Hybrid, Kålbrok, Tidlig |
Crocodile | 94 | 99 | 95 | 27-04 | 129 | Hybrid, Kålbrok, Sen |
Dinosaur | 97 | 101 | 108 | 27-04 | 146 | Hybrid, Sen, TuYV |
DK Expansion | 97 | 101 | 106 | 28-04 | 145 | Hybrid, Skulpe, Sen |
DK Exsteel | 101 | 101 | 107 | 28-04 | 150 | Hybrid, Skulpe, Sen |
DK Placid | 97 | 103 | – | 29-04 | 147 | Hybrid, Skulpe, Kålbrok, Sen, TuYV |
Hanissa | 98 | 107 | – | 28-04 | 155 | Hybrid, Skulpe, Sen |
Hastury | (104) | (101) | – | – | 157 | Hybrid, Skulpe, Sen, TuYV |
Haugustina | 100 | 105 | 109 | 28-04 | 144 | Hybrid, Skulpe |
Hitaly | 100 | 103 | 107 | 28-04 | 142 | Hybrid, Skulpe, Sen |
Hodysse | 101 | 106 | 105 | 27-04 | 156 | Hybrid, Skulpe, Sen |
KWS Heikos | 104 | 106 | (111) | 28-04 | 161 | Hybrid, Skulpe, Sen |
LG Adeline | 104 | (111) | – | 27-04 | 142 | Hybrid, Skulpe, Sen, TuYV |
LG Armade | 103 | – | – | 29-04 | 152 | Hybrid, Skulpe, TuYV |
LG Adonis | 96 | 108 | – | 27-04 | 136 | Hybrid, Tidlig, TuYV |
LG Auckland | 99 | 110 | 112 | 26-04 | 141 | Hybrid, Skulpe, tidlig, TuYV |
LG Austin | 97 | 110 | (108) | 26-04 | 134 | Hybrid, Skulpe, TuYV |
LG Aviron | 99 | 111 | 115 | 26-04 | 136 | Hybrid, Skulpe, TuYV |
Manhattan | 95 | 104 | – | 27-04 | 139 | Hybrid, Skulpe, Sen |
PT299 | 98 | 107 | 106 | 26-04 | 141 | Hybrid, Sen |
PT302 | 97 | 109 | 104 | 27-04 | 143 | Hybrid, Sen |
PT303 | 97 | 99 | 112 | 29-04 | 160 | Hybrid, Kålbrok, Sen |
PT315 | 102 | (101) | (113) | 27-04 | 151 | Hybrid, Skulpe, TuYV |
Turning | 105 | 104 | (106) | 26-04 | 138 | Hybrid, Sen |
V367OL | 95 | 94 | 104 | 26-04 | 135 | Hybrid, Skulpe |