Sidste udkald
Indbetaling på etablerings- eller iværksætterkonto skal ske senest d. 15. maj.
Hvis du har tænkt dig at betale indskud på din etablerings- eller iværksætterkonto for at regulere din 2022-lønindkomst, så er det ved at være sidste udkald. Indbetaling skal ske senest d. 15. maj efter indkomstårets udløb. Du skal indskyde min. 5.000 kr. årligt, og maks. 60 % af ens lønindkomst. Der kan altid indskydes 250.000 kr. årligt af ens lønindkomst.
Indskuddene til etableringskontoen foretages typisk i årene op til forventet etablering. Du kan også få fradrag for indskud i selve etableringsåret, og de 4 efterfølgende år-dog kun fradrag i et indkomstår, hvis indskud fra tidligere år er hævet fuldt ud.
Du skal indbetale indskudsbeløbet til en særskilt konto i banken, eller anbringes i et særskilt depot af obligationer (KGL §29).
Ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, kan beløbene bruges til at anskaffe fast ejendom, maskiner, mm. Etablering af selvstændig virksomhed anses at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de anskaffede formuegoder eller afholdte erhvervsudgifter overstiger et grundbeløb på 94.700 kr. (2022). Det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på de pågældende aktiver, reduceres ved forlods afskrivning på 50 % af de hævede indskud på etablerings-/iværksætterkontoen.
Midlerne skal senest være anvendt ved udløbet af de 9. år efter etableringen. Indskud, som ikke hæves inden fristen, medregnes til den skattepligtige indkomst med tillæg af 3 % pr. år.
Du kan kontakte din økonomirådgiver for at høre mere om etablerings- eller iværksætterkonto.