God mad kræver gode råvarer, så klart kan det siges. Og et af de nye medlemmer i Østdansk Landboforening leverer netop gode råvarer til flere danske toprestauranter. Navnet er Seerupgard og det økologiske Amagerbrug har eksisteret siden 2015.
Da den årlige Guide Michelin blev offentliggjort i februar i Trondheim i Norge sprang den danske restaurant Alchemist fra nul til to stjerner, hvilket blandt andet skete på baggrund af den kvalitet danske landmænd og fødevareproducenter er med til at levere. Heriblandt Seerupgaard.
Neel Seerup Hansen er økologisk gartner, honningprocent og Amagerbonde og den ene del af virksomheden hun har bygget op med sin mand – Marc Seerup Hansen. Og det glæder bonden fra Amager, at deres produkter skaber glæde og gør en forskel.