Sådan undgår du at få overtrædelser i efterafgrødekontrollen

Ligesom i 2022 kontrollerer Landbrugsstyrelsen i 2023 10 pct. af arealerne med målrettede efterafgrøder Det skyldes, at antallet af overtrædelser på efterafgrøder fortsat er højt. Læs om de typiske overtrædelser, vi finder i efterafgrødekontrollen, og hvordan du undgår dem.

Landbrugsstyrelsen sætter igen i år fokus på efterafgrøder. Det gør vi, fordi der fortsat er for mange overtrædelser. I 2022 blev der underkendt op mod 10 procent af de ansøgte hektar efterafgrøder, der var tilfældigt udtaget til kontrol på målrettet kvælstofregulering. Det er lidt mere end i både 2020 og 2021. Derfor fastholdes kontroltrykket på 10 pct. i 2023.
Tre råd til at undgå de mest typiske fejl
For at undgå de mest typiske overtrædelser, som vi finder på vores kontroller, får du et par tips:

1. Tjek, at efterafgrødernes dækningsgrad er tilstrækkelig

Hvis du kan se, at efterafgrøden ikke når at blive til noget, skal du rette din indberetning. Har du søgt tilskud til frivillige målrettede efterafgrøder, skal du trække arealet ud af fælleskemaet. For pligtige og husdyrefterafgrøder eller obligatorisk målrettede efterafgrøder skal du nedskrive arealet i Gødningskvote og Efterafgrødeskemaet (GKEA).
Du kan nå at rette frem til, at der er anmeldt kontrol på bedriften. Hvis du ikke nedskriver marker eller dele af marker hvor dine efterafgrøder ikke dækker tilstrækkeligt, kan du risikere, at efterafgrøderne underkendes i en kontrol. På pligtige og husdyrefterafgrøder risikerer du at få en bøde og under målrettet kvælstofregulering risikerer du et træk i tilskuddet og i din kvælstofkvote.
Fra planperioden 2023/2024 bliver det muligt at lade planter af spildfrø indgå i dækningsgraden ved kontrol af efterafgrøder, hvis de består af tilladte efterafgrødearter. Det gælder for arealer med enten pligtige, husdyr- eller målrettede efterafgrøder. Du skal fortsat etablere efterafgrøderne efter normale driftsmæssige principper, ligesom minimumskravet til dækningsgrad forbliver uændret.
Har du ikke nået at så efterafgrøder til fristen den 20. august, kan du så efterafgrøderne frem til den 7. september og angive det senere etableringstidspunkt i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet (GKEA). Kravene til dækningsgraden er mindre, når du sår senere, og du trækkes i kvælstofkvoten for at opveje den mindre effekt af efterafgrøden.

2. Du skal sikre, at din indberetning af målrettede efterafgrøder er korrekt

Tjek, at du har udlagt målrettede efterafgrøder og alternativer på de arealer, hvor de er indberettet i fællesskemaet. Du skal tjekke det før den 10. september, så du kan nå at ændre placering og valg af alternativ i fællesskemaet. Du kan ændre placeringen inden for det ID15-område, hvor du har fået tilsagn. Som noget nyt kan du desuden flytte dine efterafgrøder og alternativer til andre ID15-områder inden for samme kystvandopland, hvor du eller andre ansøgere har fået tilsagn til målrettet kvælstofregulering – men det kræver, at du indberetter det senest den 10. september.

3. Din efterafgrøde skal efterfølges af en forårssået afgrøde

Du skal huske, at de arealer, som du indberetter efterafgrøder på, skal efterfølges af forårssåede afgrøder, blomsterbrak- eller bestøverbrak. Kravet gælder for alle arealer med efterafgrøder, dvs. pligtige, husdyr- og målrettede efterafgrøder.
Hvis du benytter alternativerne brak eller brak langs vandløb og søer, skal arealerne enten fortsætte som brak, eller der skal etableres en forårssået afgrøde. Alternativet efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter skal altid efterfølges af forårssået afgrøde. Fra planperioden 2023/2024 vil det ikke længere være muligt at lade sine efterafgrøder fortsætte som slåningsbrak.

Sådan kontrollerer vi

I perioden 10. september til 19. oktober kommer vi på kontrolbesøg, hvor vi tjekker, om du har udlagt de efterafgrøder og alternativer, som du har indberettet.
Dækningsgraden kontrollerer vi med udgangspunkt i den såkaldte trappemodel. Da kontrolperioden typisk strækker sig over flere uger, vil kravet til dækningsgraden i starten af kontrolperioden ikke være den samme som i slutningen af kontrolperioden. Der skal dog til enhver tid være en jævn fremspiring af efterafgrøder eller alternativer.
Vi kontrollerer, om dine efterafgrøder efterfølges af en forårssået afgrøde eller brak i 2024, bl.a. ved at anvende din indberetning i fællesskemaet i 2024 samt satellitdata i sommeren 2024 til at afgøre, hvad der efterfølger efterafgrøden.

Flere fejl betyder mere kontrol

Efterafgrøder og alternativer medvirker til at mindske kvælstofudvaskning og forbedre vandmiljøet i de kystnære farvande. De indgår i Danmarks forpligtelse til at opfylde blandt andet vandrammedirektivet og nitratdirektivet. Hvis fejlraten fortsætter med at stige, skal vi desuden øge kontrolindsatsen yderligere.
Ønsker du at læse yderligere om, hvorledes du bl.a. kan undgå fejl i kontrollen, kan du læse yderligere ved at følge linket her.

Kilde: Landbrugsstyrelsen