Reglerne for anvendelse af vækstreguleringsmidler (moddusprodukter) er ændret
Ændringen får betydning for de maksimale doseringer af “moddusprodukter” i splitstategier. På nogle etiketter fremgår ændringen allerede, og gælder derfor også andre vækstreguleringsmidler med samme aktivestof (trinexcapac), som indgår i split behandlinger med disse.
Miljøstyrelsen har lavet stramninger i anvendelsen af vækstreguleringsmidler med indhold af trinexapac. Ændringerne fremgår af de seneste etiketter for Moxa (ikke markedsført), Moddus M og Moddus Start. Løbende vil ændringerne komme på alle etiketter der indeholder tinexapac, på etiketterne står:
De angivne doseringer af trinexapac må ikke overskrides. Hvis der i samme sæson anvendes flere produkter indeholdende trinexapac, skal doseringerne omregnes forholdsmæssigt ud fra aktivstoffernes respektive maksimale doser i de pågældende afgrøder’.
I praksis betyder det i 2019, at de nye regler også gælder for andre trinexapacprodukter som anvendes i split behandlinger med Moddus Start. Vækstreguleringsmidler med indhold af trinexapac fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Vækstreguleringsmidler med indhold af aktivstoffet trinexapac-ethyl
Produkter med indhold af trinexapac i landbrugsafgrøder | Indhold af trinexapac-ethyl (g/l eller g/kg) |
Cuadro NT/Cuadro 25 EC | 250 |
Medax Max | 75 |
Moddus M | 250 |
Moddus Start | 250 |
Moxa (ikke markedsført) | 250 |
Optimus (ikke markedsført) | 175 |
Tridus 250 | 250 |
Trimaxx | 175 |
Effekten af reglen er, at selvom der anvendes to forskellige midler i split, så er mængden der maksimalt må udbringes afhængig af anvendelsesrækkefølgen af midlerne, se eksemplerne i tabel 2.
Tabel 2. Eksempler på maksimaldoseringer af trinexapac i arter af frøgræs ved splitbehandlinger med forskellige midler og i forskellig rækkefølge.
Splitbehandling | Produkt | Maksimal dosering, etikettens vejledning l eller kg/ha(g aktivstof i maksimal dosis) | Eksempel på dosering ved splitbehandling efter ny trinexapacregel l eller kg/ha (g aktivstof pr. behandling) | |
A | 1.sprøjtning | Trimaxx | 0,8 l/ha (140) | 0,6 l/ha (105) |
2.sprøjtning | Trimaxx | 0,8 l/ha (140) | 0,2 l/ha (35) | |
B | 1.sprøjtning | Moddus Start | 0,4 l/ha (100) | 0,4 l/ha (100) |
2.sprøjtning | Moddus M | 0,8 l/ha (200) | 0,4 l/ha (100) | |
C | 1.sprøjtning | Trimaxx | 0,8 l/ha (140) | 0,8 l/ha (140) |
2.sprøjtning | Moddus Start | 0,4 l/ha (100) | 0,0 l/ha. |