Registreret sygdome og skadedyr – uge 26
Svampebekæmpelser er for langt de fleste af jer afsluttet men i skal stadig holde øje med skadedyr.
Vinterhvede
Det gennemsnitlige vækststadie er på nuværende tidspunkt 73 så evt. svampebekæmpelse er nu ikke længere aktuel i de fleste marker. Evt. svampebekæmpelse i hvede anbefales afsluttet senest i vækststadium 71 (kerneindholdet vandagtigt, de første kerner har nået halv størrelse).
Sygdom
Der er fortsat meget gulrust i de ubehandlede områder i de modtagelige sorter. Brunrust har igen bredt sig i det varme vejr i de ubehandlede områder og er fundet i flere sorter. Der er fundet mest i KWS Lili.
I flere marker ses også meget Septoria. Angrebene bliver synlige ca. 3 uger efter smitte. Der findes forsat mindst septoria angreb i Informer.
Skadedyr
Vi ser kun meget svage angreb af bladlus. Er der behov for en bekæmpelse anbefaler vi 0,08 Mavrik, da den er skånsom over for nyttedyr som fx mariehøns.
Bekæmpelse af bladlus anbefales til og med vækststadium 73 (tidlig mælkemodent stadie) ved over 40 procent angrebne strå og i vækststadium 74-75 (kerneindhold mælket og let grynet, alle kerner fuld størrelse) ved 100 procent angrebne strå.
Mariehøns er meget udbredte i år, så måske har de været medvirkende til de relativ få bladlus, som vi pt. ser i korn i de fleste tilfælde. Mariehøns lever udelukkende af bladlus. En voksen mariehøne æder mindst 20-40 bladlus om dagen. Larverne æder hver 200 til 600 bladlus i løbet af deres udvikling.
Vårbyg
Det gennemsnitlige vækststadie er 65 (blomstring halvvejs), men der er variation i vækststadierne grundet forskellig såtidspunkter.
Bygrust
Bygrust er mest udbredt og har igen bredt sig i den forløbende uge, og angreb er fundet i de fleste sorter og der er behov for bekæmpelse i ubehandlet marker. Bygrust bekæmpes i modtagelige sorter (Flair, KWS Irina) frem til stadie 65 (blomstring) ved over 10 procent angrebne planter.
Bygbladplet
Der er fundet kraftige angreb i nogle marker, især i sorter RGT Planet, Crossway og Laurikka. Bygbladplet trives bedst i varmt vejr med dug, nedbør er ikke nødvendig for smitte. Bygbladplet bekæmpes til vækststadie 65 (blomstring halvvejs) ved over 25 procent angrebne planter.
Skoldplet
Skoldplet bekæmpes i modtagelige sorter til vækststadie 65 (blomstring halvvejs) ved over 10 procent angrebne planter og mindst 5 dage med nedbør.
Vær især opmærksom på evt. angreb af bygbladplet og skoldplet i vårbyg med byg som forfrugt og samtidig reduceret jordbearbejdning
Bekæmpelse
Til svampebekæmpelse omkring skridning kan f.eks. anvendes 0,3 Propulse + 0,25 l Comet Pro.
Skadedyr
Vi ser stadig angreb af kornbladbillens larve. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 0,5-1,0 larve pr. strå.
Angreb af bladlus er forsat lavt. Bekæmpelse af bladlus anbefales til og med vækststadie 73 (tidlig mælkemodent stadie ) ved over 25 procent angrebne strå, såfremt der samtidig er behov for svampebekæmpelse eller ved over 40 procent angrebne strå, såfremt der ikke samtidig er behov for svampebekæmpelse. I vækststadium 74-75 (kerneindhold mælket og let grynet, alle kerner fuld størrelse) bekæmpes bladlus ved 100 procent angrebne strå.
Til bekæmpelse af lus og kornbladbillelarver kan anvendes 0,15 kg Karate eller 0,075 kg Kaiso Sorbie.