Jordens tal er vigtig viden

del

Med Jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat, nemlig jorden på dine marker.

Faktum er at det er dyrt for dig både at gøde for lidt og for meget. At kende til jordens indhold af næringsstoffer er derfor vigtig viden, hvis du vil optimere din planteavl.

Med en standard jordbundsanalyse bliver prøverne analyseret for reaktionstal Rt, fosfortal Pt, kalital Kt og magnesiumtal Mgt. Analysen kan desuden udvides til også at omfatte et eller flere mikronæringsstoffer.

Hvor ofte skal jordens tilstand tjekkes?

Vi anbefaler, at du får lavet jordbundsanalyse hvert 5 år. Det sikrer at du følger udviklingen og dermed ved om din gødningsstrategi er optimal i forhold til afgrøderne forsyning.

Hvornår og hvem tager prøverne?

Du kan vælge selv at tage prøver, eller vi kan tage dem for dig.

Typisk tages prøverne efter høst og det betyder, at det ofte er svært at få resultaterne tids nok til at kunne sprede kalk det samme år på baggrund af analysens resultater. Bestil derfor gerne prøver året inden, du påtænker at kalke. Det giver dig samtidig god mulighed for at beregne og indkøbe den  mængde kalk, du skal tilføre.

Vi tager ca. 1 prøve for hver 3 ha jord, alt efter hvor ensartet jordbunden er på den pågældende mark. Men da det er dig, der kender markerne bedst, er det en rigtig god idé, at du gør opmærksom på, hvis der er nogle marker, hvor jorden er meget uens eller afgrøderne gror forskelligt. Så kan vi tage højde for det, i den opdeling vi laver af marken, når prøverne tages.

Gror afgrøden meget uens på din mark?

Oplever du at afgrøden gror meget uens på en mark? Så kan en planteanalyse være et rigtig godt værktøj, til at afgøre om årsagen skyldes mangel på et bestemt næringsstof. Læs mere om planteanalyser.