Skal vi lave dit testamente eller tjekke det du har?

Vi rådgiver om og laver dit testamente.

Har du et testamente i forvejen hjælper vi dig gratis med at tjekke, om testamentet stadig stemmer overens med dine ønsker. Måske er situationen en anden nu, end den var, dengang det blev lavet?

Hvornår skal du lave et testamente?

Hvis du kan sige ja til bare en af de nedenfor nævnte påstande, bør du få lavet et testamente.

• Jeg er samlevende uden børn
• Jeg er samlevende med børn, enten mine, dine eller vores
• Jeg er alene og uden børn
• Jeg er gift og vi har børn
• Jeg er gift og vi har ikke børn
• Jeg er gift og en af os har børn fra tidligere forhold
• Jeg, vi eller den anden har særeje
• Jeg, vi eller den anden har selvstændig virksomhed
• En af os har gæld
• Min arv skal være modtagers særeje
• Mine ejendele skal gå til en fond eller forening
• Mine børnebørn skal arve mig, for mine børn har nok selv, og det sparer boafgift
• Jeg /vi har et gammelt testamente, der bør tjekkes – set i lyset af den gældende arvelov

Hvordan arver man, og hvad kan man bestemme i et testamente?

Ægtefællen arver efter loven ½ og livsarvinger arver den anden ½ af arveloddet.

Hvis man er gift og ikke har oprettet særeje, tildeles ægtefællen først ½ af boet (boslod) og den sidste halvdel er arveloddet som derefter deles. I forhold til ovenstående arver ægtefællen altså ¾ og livsarvinger deler ¼ af det samlede bo.

Hvis man ikke har livsarvinger, arver ægtefællen og har man ikke en ægtefælle, arver livsarvinger.

Hvis man hverken har ægtefælle eller livsarvinger, fordeles arven i henhold til arveloven til forældre, søskende mv. I sådanne situationer er det værd at overveje, hvem du synes skal arve, idet det alene er ægtefælle og børn, der er tvangsarvinger og skal arve.

Hvis du ikke selv tager stilling i testamentet, fordeles arven efter loven, og i sidste ende tilfalder det staten, hvis der ikke er andre.

Tvangsarven er ¼ af arveloddet. Det er den del af arven, som man ikke kan fratage børn og ægtefæller. Tvangsarv til livsarvinger kan i testamentet begrænses til maksimalt at udgøre 1 mio.kr. uanset boets størrelse (indexreguleres).

Ved at testere mest muligt til ægtefællen kan denne opnå at arve 15/16 af det samlede bo.

Hvis du samtidig opretter en ægtepagt på, at dine ejendele er et kombineret særeje, som bliver til fuldstændigt særeje ved skilsmisse / separation og ved den enes død, men den førsteafdødes bliver til fælleseje når den førsteafdøde dør, så kan ægtefællen få op til 31/32 af boet, hvis den ene dør.

Ved oprettelse af ægtepagt, skal man huske på, at ægtefællen ikke kan hensidde i uskiftet bo med et fuldstændigt særeje. Dette kan være fatalt, hvis fx hele ejendommen er mandens fuldstændige særeje, og børnene er små – så skal ejendommen sælges og arven betales til en lukket konto til børnene bliver 18 år, medmindre konen har råd til på anden vis at betale arven ud. Det er naturligvis også fatalt, selvom børnene er blevet store, men der kan man eventuelt låne pengene af dem på et gældsbrev.

Ved et testamente kan du ændre på, hvor meget børnene skal have og hvor meget din ægtefælle skal have. Det er jo interessant i alle boer, uanset der kun er fællesbørn eller der også er dine, mine og vores børn. Det samme er tilfældet, hvor en ejendom skal forblive i familien eller hvor man synes at helt andre skal arve.

Du kan fx lade kræftens bekæmpelse arve – måske mod at de betaler afgiften for resten af boet også.

Hvis du ikke er gift, arver I som udgangspunkt ikke hinanden – det gør børnene eller din kærestes forældre, søskende mv.

I kan testere til hinanden, og hvis I ikke har børn, kan I testere det hele. Hvis I har børn, kan samleveren maksimalt arve friarven, dvs. børnene begrænses til deres tvangsarv som er en fjerdedel.

Hvis I laver et udvidet samlevertestamente, kan I vælge, at I skal stilles som ægtefæller på de punkter det er muligt – så får samleveren 7/8 af boet i stedet, og dermed mest muligt.

I testamenter kan man i øvrigt bestemme

• at livsarvingens arv skal udbetales kontant
• at arven skal være et særeje af nærmere bestemt type for modtageren
• at en bestemt skal have fortrinsret til fx ejendommen
• hvem der skal arve hvis ens livsarvinger dør før det fyldte 18. år og er uden ægtefælle og uden børn
• at arven skal båndlægges til arvingens 25. år (tvangsarven – og friarv i ubegrænset tid
• hvem der skal forsørge dine umyndige børn og være værge for dem, et børnetestamente
• hvem der skal have dit indbo – hvilket du reelt også kan skrive på en seddel derhjemme i skuffen og underskrive.

Sådan laves testamentet

På baggrund af en grundig og afklarende snak, udarbejder du eller vi det endelige dokument. Dernæst skal testamentet oprettes enten ved underskrift foran en notar i retten, eller som et vidnetestamente, hvor 2 – der ikke er arveberettiget – skriver under som vidner.

Notartestamentet kommer altid frem i skifteretten ved dødsfald – modsat vidnetestamentet, som kan være blevet væk. Notartestamentet koster kr. 300,00 i afgift.

Nødtestamente

Hvis du af specielle årsager ikke får lavet et testamente, og det nu pludselig er ved at være for sent, kan du oprette et nødtestamente. Her er der ingen formkrav!

Du kan notere det på en seddel, sende en sms, eller en mail eller andet. Der må bare ikke være tvivl om, at dette er din vilje. Testamentet bortfalder, hvis du  ikke indenfor 3 mdr. laver det til et notar- eller et vidnetestamente.