Producent- og importpriser for varer stiger fortsat
Producent- og importprisindeks for varer april 2022
Det samlede producentprisindeks for varer er i april 2022 steget med 37,4 pct. i forhold til samme måned sidste år. Årsstigningen i producentprisindekset er 2,3 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset steg med 35,1 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 21,6 pct. Stigningen i importprisindekset er 1,3 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis steg med 20,3 pct. For begge indeks er denne måneds årsstigninger igen de største i indeksenes historie, hvilket sidste måneds årsstigninger også var. Indeksene er beregnet siden 2005.
Vil du vide mere, så tryk på nedenstående link: