Pløjefri dyrkning er en kilde til glæde

Siden 2011 har Bent Petersen fra Næstvedegnen arbejdet efter metoden pløjefri dyrkning – et bevidst valg, som han aldrig har fortrudt.

I 2011 tog Bent Petersen en beslutning, der skulle ændre på hans forhold til det at drive landbrug. Han valgte at dyrke sine marker uden at pløje, og det har givet resultater, ikke mindst for ham personligt.

Pløjefri dyrkning har givet mig en endnu større glæde ved arbejdet, fortæller Bent Petersen.

Inspirationen kom fra landmand og næstformand i Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark, Søren Ilsøe, der for flere år siden smed ploven. Resultaterne lod ifølge Bent Petersen ikke vente på sig.

Allerede i 2012 kunne jeg på mere belastede jorde se en klar forskel. Jordstrukturen ændrer sig. Regnorme løsner jorden, når de henter dødt plantemateriale på jordoverfladen, og i det hele taget er det et bedre samspil med naturen. Jeg sprøjter ikke med insekticider undtagen mod rapsjordlopper, og det gavner igen fuglelivet, rovbiller og andre nyttedyr der spiser bladlus og andre skadelige insekter – det bilder jeg mig i hvert fald ind. Samtidig skal jeg heller ikke ud og spilde tid på at samle sten på marken.

Hvorfor lade være?

Kritikken af pløjefri dyrkning kender han al for godt og mener faktisk ikke, at der er nogen undskyldninger for ikke at arbejde pløjefrit.

Dine arbejdsgange ændrer sig, men det gør udbyttet altså ikke. Argumentet med, at det ikke kan betale sig, har ikke gang på jord.

Og så er der hele minefeltet omkring gluphosat, som Bent Petersen hellere end gerne vil debattere, når det er muligt.

Er vi, der dyrker pløjefri dyrkning, afhængige af gluphosat? Ja, man bliver nødsaget til at anvende midlet for at komme ukrudt til livs. Og det vil jeg faktisk gerne diskutere og debattere med alle – også dem som er uenige med mig. Jeg er af den holdning, at det ikke er skadeligt, ellers ville jeg selvfølgelig ikke anvende det, påpeger Bent Petersen og fortsætter.

Problemet med debatten omkring gluphosat er blot, at vi aldrig når ret langt ind i en samtale, før jeg bliver gjort til en forbryder. Det er svært at holde en bare nogenlunde fornuftig meningsudveksling kørende på de sociale medier, hvis man ikke er enige. Og selvom jeg tilbyder folk at besøge min gård, så takker man nej. På min søns efterskole, hvor man kommer i snak med de andre forældre, er det også svært at få en fornuftig samtale i gang. Men de samme mennesker bruger skyllemiddel, flyver flere gange om året og kører ligesom jeg selv i bil til snart sagt alt.

Jeg siger ikke det her for at frasige mig et ansvar eller flytte fokus, men jeg finder det bekymrende, at man hurtigt kritiserer mig uden at ville høre på mine argumenter, og så samtidig selv bærer brænde til bålet, forklarer Bent Petersen. Desuden er brændstofforbruget reduceret med cirka 75 procent ved jordbehandling og etablering af afgrøderne. Som derved også reducerer Co2 udledningen.

En drengedrøm

Vi går ud på marken, hvor der er højere til himlen end til loftet på de sociale medier. Planteavleren er 53 år og dyrker i dag 111 hektar med raps, hvede, maltbyg, spinat og frøgræs. Halvdelen er forpagtet. Vi skal grave lidt i jorden, for Bent Petersen vil gerne vise hvor meget liv, pløjefri dyrkning skaber.

Jeg er faktisk født på naboejendommen. Som barn cyklede jeg tit forbi denne ejendom og tænkte ’hold op hvor er den flot, alt står snorlige’. Nu bor jeg her selv. Men havde du spurgt drengen, som cyklede forbi, havde han ikke turdet tænke den tanke, forklarer Bent Petersen

Bent Pedersen stikker spaden i jorden, og efter første spadestik dukker en stor fuldfed regnorm frem. Og netop regnormene gavner jorden og erstatter den mekaniske jordløsning, forklarer landmanden. Vi kigger ned på ormen, der langsomt kravler ned i mulden.

Jeg tror, den her jord har det meget godt, siger Bent Petersen.