Pleje af græs- og naturarealer: Du kan ikke længere tilskudsfodre uden dispensation
Landbrugsstyrelsen gav i sommers en generel dispensation til tilskudsfodring på grund af tørken. Den generelle dispensation til tilskudsfodring bortfalder nu.
Da tørken ramte i forsommeren, gav vi en generel dispensation fra forbuddet mod tilskudsfodring på ordningen pleje af græs- og naturarealer. Hermed kunne du tilskudsfodre uden at skulle søge dispensation fra forbuddet.
Der er de allerfleste steder ikke længere behov for at tilskudsfodre. Derfor ophæver vi muligheden for at tilskudsfodre på plejegræs-arealer, uden at der er søgt dispensation, gældende fra lørdag den 28. oktober 2023.
Du kan stadigvæk søge dispensation til tilskudsfodring
Hvis du har behov for at tilskudsfodre på arealer med pleje af græs- og naturarealer, kan du søge dispensation. Du søger dispensation på vores hjemmeside, igennem linket her.
Husk, at hvis arealet er et §3-areal, skal du først søge dispensation hos kommunen, før du søger dispensation hos Landbrugsstyrelsen.
Du kan læse mere om pleje af græs- og naturarealer ved at følge linket her.
Kilde: Landbrugsstyrelsen