PLANTER TIL MADEN SKAL DA VÆRE DANSKE
Flere danske landmænd kommer i fremtiden – formentlig – til at dyrke afgrøder til mad, men der er behov for ny knowhow og nye værdikæder.
SEGES vil bane vejen, så det er danske produkter, der ligger på den grønne del af tallerkenen i fremtiden. Det forklarer innovationsdirektør Lisbeth Henricksen i dette interview om SEGES’ aktiviteter på området nye og proteinrige afgrøder til fødevarer.
– Vi vil arbejde for, at der i fremtiden kommer så mange dansk-dyrkede fødevarer på den grønne del af tallerkenen som muligt – i stedet for importerede produkter, fastslår Lisbeth Henricksen.
Vi køber dansk
Danske landmænd og gartnere dyrker allerede i dag masser af planteprotein til middagsbordet – korn, kartofler og grøntsager, men i takt med at forbrugernes, detailhandlens og storkøkkenernes interesse for plantebaserede fødevarer vokser – og markedet dermed vokser, så er der også potentiale for at dyrke flere og andre typer af afgrøder til mad.
– Vi ved, at forbrugerne hellere vil købe danske fødevarer, end udenlandske, og dermed er der her et marked at gribe, for de landmænd, der ønsker det. Derfor har vi i SEGES de senere år arbejdet med at skaffe viden og skabe et fundament til de landmænd, der gerne vil dyrke nogle at disse mere alternative former for planteprotein til fødevarer, siger Lisbeth Henricksen.
Mangler viden
Men der er nogle forhindringer – huller i form af viden og usammenhængende eller i værste fald ikke-eksisterende processer og værdikæder.
– I SEGES har vi kortlagt barriererne. Det er for eksempel manglende viden og erfaring omkring selve dyrkningen, men det er også forædlingsdelen og sammenhængen til forarbejdningsindustrien. Vi arbejder nu på at rydde dem af vejen. Vi har i dansk landbrug nogle dygtige, innovative og nysgerrige planteavlere, som gerne vil at udfordre sig selv ved at prøve kræfter med special-afgrøder.
– Vi har ikke et tal på, hvad markedet for nye – særligt proteinholdige – afgrøder kan udgøre om 2-5-10 år, men det er klart, at det er markedet der skal drive denne udvikling – dvs. efterspørgsel og afregning af afgrøderne, så det er økonomisk attraktivt at dyrke disse. Volumenmæssigt arbejder vi stadig med små mængder. Men på sigt er der et potentielt marked netop for danske varer også til eksport, fordi danske råvarer i mange indkøberes og forbrugeres øjne repræsenterer høj kvalitet, sporbarhed og bæredygtighed. Udviklingen kommer til at foregå både indenfor den konventionelle og den økologiske produktion.
Fundament af faglig viden
Lisbeth Henricksen forklarer, at SEGES som landbrugets udviklingsorganisation ønsker at skabe det fundament, som landmænd har givet udtryk for mangler i dag for at kunne dyrke en række af disse, i dansk kontekst nyere, protein-afgrøder til fødevarer med succes.
– Når vi ser store virksomheder som for eksempel McDonald’s sætte plantebaserede produkter på menuen, så er det en trend og et signal om fremtiden. Men det indikerer også nye muligheder for de dygtige danske planteavlere. Det er vores ønske i SEGES at etablere det fundament af faglig viden, som landmanden kan arbejde ud fra. Det gælder på dette område, som på de andre områder inden for både planteavlen og husdyrproduktionen – det er der ikke ændret noget ved, siger Lisbeth Henricksen.
Læs om hvad SEGES gør helt konkret her.