Planteavlskonsulenterne har travlt med at måle træer der skal fredes til gavn for biodiversiteten
Tilskudsordningen Biodiversitetsskov freder gamle store løvtræer til evig tid
Det primære formål med tilskud til biodiversitetsskov er at bidrage til at fremme og bevare biodiversiteten samt sikre og fremme stabile levesteder for de arter, som er tilknyttet skov.
I tilskuddet indgår bevaring af 12 hjemmehørende træer pr. ha. til naturligt henfald, samt tilskud til ekstensiv skovdrift af tilsagnsarealet i 20 år. Tilskudssatsen varierer på baggrund af træernes stammediameter, dets antal og om det er egetræer. I tilskudssatsen er der indregnet tilskud til ekstensiv skovdrift.
Tilskuddet ligger mellem 13.800 kr. og 65.900 kr. per hektar. Satsen afhænger af størrelsen og antallet af store træer. Tilskuddet er et engangsbeløb.
Mindstekravet for den enkelte tilskudssag gælder, at det ansøgte areal skal være mindst 0,5 ha skov, og engangsbeløbet skal være mindst 30.000 kr.
Ansøgningsrunden slutter d. 13 maj, men fortvivl ej, der kommer en ny ansøgningsrunde igen til næste år.
Hvis du ønsker at høre mere om tilskudsordningen, så kontakt planteavlskonsulent Cecilie Larsen tlf 30891926 eller Maja Folmer-Petersen tlf 30681928