Om Østdansk Landboforening

Østdansk Landboforenings overordnede opgave er at rådgive og formidle viden til landmænd. Desuden servicerer vi små og mellemstore virksomheder i andre erhverv.

Overvejer du din virksomheds fremtid, behøver du hjælp til daglig administration eller vil du optimere din økonomi og samtidig leve det gode liv på landet?

I Østdansk Landboforening gi´r vi dig råd og hjælper med det praktiske arbejde. Det gælder uanset om du er landmand på fuld tid, deltid, hobbyplan eller du arbejder inden for et helt andet erhverv.

Ud over at fungere som rådgivningsvirksomhed, er vi en solidt funderet og aktiv landboforening.

 

Specialister og netværk for din skyld

Vores specialistviden er forankret inden for fagområderne forretningsudvikling, økonomi og finansiering, løn, regnskab og revision, selskabsdannelse, skat og jura, ejendomshandel og planteavl samt natur og vildtforvaltning.

Vi er partner i DLBR, som er et netværk af specialister, fordelt hos 30 selvstændige rådgivningsvirksomheder og et fælles viden- og innovationscenter, SEGES.

DLBRs virksomheder dækker hele landet og har totalt omkring 3.300 medarbejdere. Sammen udvikler vi viden, produkter og kompetencer til landmænd, gartnere og små og store virksomheder indenfor andre erhverv – også dem, der har specialiseret sig på “smalle” områder eller arbejder med nicheproduktion. Derfor behøver du heller ikke nødvendigvis selv at lede efter en sparrings- og rådgivningspartner, når det gælder noget nyt. Vi kan hjælpe dig på vej.

 

Medarbejdere

Vi har 50 medarbejdere med forskellige uddannelse og erfaring. Foruden økonomer og agronomer har vi skatteeksperter, revisorer, jurister, virksomhedsrådgiver, landbrugsteknikere, økonomi- og lønassistenter, ejendomsrådgiver, projektledere, IT- og forsøgsfolk samt løn- og HR-rådgivere. Vi fokuserer på at have en hurtig omstillingsevne og samarbejder om at tilpasse vores rådgivning.

Vi vil være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, hvor de har gode arbejdsbetingelser i hverdagen, medindflydelse og mulighed for udvikling på et højt fagligt niveau. Kun på dén måde, kan vi  levere de bedste ydelser til vores kunder.

 

Ejere og ledelse

Østdansk Landboforening ejes af mere end 350 medlemmer, og ledes af direktør Mette Engel i samarbejde med en bestyrelse bestående af medlemsvalgte landmænd.