Østdansk Landboforening udvider med flere og nye kompetencer

del

For at være godt klædt på til at matche efterspørgsel fra landbrug og andre erhverv, udvider og udvikler Østdansk Landboforening sin medarbejderstab.

Niels Okking er tiltrådt som kommunikationskonsulent i Østdansk Landboforening. Hans opgaver er fokuseret omkring nyhedsformidling, PR for Østdansk Landboforening og redaktør af medlemsbladet Vi Gi´r Dig Råd.  Samtidig er han udstillingschef for fagmessen Store Frødag, der løber af stablen i 2019. Niels Okking har de sidste otte år ernæret sig som freelance kommunikationsrådgiver for flere landboforeninger og har ligeledes arbejdet som landbrugsjournalist for Landbrug ØST, Effektivt Landbrug og LandbrugsNyt. Ved siden af arbejdet i Østdansk Landboforening driver han virksomheden Okking Productions.

Niels Okking

Hanne Green Rasmussen er ansat som økonomiassistent i Østdansk Landboforening. Hendes primære opgaver er kontering, moms- og regnskabsopgørelser og hjælpe med skatte- og driftsregnskaber til landmænd og andre erhvervsdrivende.
Hanne Green Rasmussen har erfaring med lignende opgaver ved tidligere ansættelse i Agrovi. Hun har desuden arbejdet som regnskabschef og bogholder i Sandersen Clement Bogbinderi og Lygas Sjælland A/S. Hanne Green Rasmussen har også ansvaret for regnskabsarbejde i forbindelse med hende og ægtefællens landbrug på Næstvedegnen. Hanne Green Rasmussen er uddannet merkonom i regnskabsvæsen.

Hanne Green Rasmussen

Jeanette Daugaard er ansat som økonomiassistent i Østdansk Landboforening. Hendes opgaver er kontering, moms- og regnskabsopgørelser til landmænd og andre erhvervsdrivende. Desuden har hun overtaget administrationen af formidling af lån landbrugsmaskiner til medlemmerne af Østdansk Indkøbs- og Finansieringsforening, fra Bodil Hansen der går på pension.
Jeanette Daugaard har erfaring som erhvervssupporter i Alm. Brand Bank, bankassistent i Max Bak A/S, kunderådgiver i Realkredit Danmark og administrator i AK Entreprenørservice. Jeanette Daugaard er uddannet merkonom som ejendomsmægler.

Jeanette Daugaard

Tina Ovesen er ansat som økonomiassistent i Østdansk Landboforening. Hendes opgaver er kontering, moms- og regnskabsopgørelser til landmænd og andre erhvervsdrivende. Desuden deltager hun i administration og service til vandværker.
Tina Ovesen har erfaring med bogholderi, projektadministration og økonomistyringssystemer ved ansættelse som controller hos A/S Mortalin, projektadministrator hos Kuben Management A/S og overassistent i sekretariatet i Diakonissestiftelsen hvor hun særligt var beskæftiget med bogholderi, legatforvaltning og betjening af bestyrelsen. Tina Ovesen er uddannet merkonom i regnskabsvæsen.

Tina Ovesen