Østdansk Landboforening udvider med flere og nye kompetencer
For at være godt klædt på til at matche den støt stigende efterspørgsel og interesse fra landbrug og andre erhverv, udvider og udvikler Østdansk Landboforening sin medarbejderstab.
Martin Rath Olsen er tiltrådt som ny chefkonsulent for planteavlsrådgivningen i Østdansk Landboforening.
Matin har en solid erfaring med at yde planteavlsrådgivning, og skal rådgive en større gruppe af landmænd i sin nye stilling som chefkonsulent.
Martin har desuden erfaring med forsøgsarbejde, der er et vigtigt fokusområde hos Østdansk Landboforening i forhold til at sikre alle landboforeningens kunder og medlemmer sparring og rådgivning på et højt planteavlsfagligt niveau.
Tina Bjerregaard udnævnes til markeds- og projektkonsulent. Tina skal rådgive om markedsføring, forretningsudvikling og tilskudsmuligheder, samt deltage ved benchmarking og rådgivning til deltidslandmænd. Desuden skal Tina fortsat deltage i markedsføring og intern udvikling af Østdansk Landboforening, hvor hun blev ansat i 2013. Tina kom fra en stilling som produkt- og marketingkonsulent i DLG, hvor hun var ansat i 12 år. Tina er uddannet virksomhedsleder med grønt diplom fra Lyngby Landbrugsskole.
Bente Christine Nielsen udnævnes til juniorkonsulent i økonomi og regnskab. Bente skal udvide sin regnskabsservice til at omfatte selvstændig betjening af kunder ved afslutning og aflevering af regnskaber. Bente har siden 2009 arbejdet som økonomiassistent i Østdansk Landboforening og tidligere været revisorassistent i anden virksomhed. I 2014 afsluttede Bente uddannelsen HD-Regnskab & Økonomistyring.
Gitte Bøgild er ansat som trainee i økonomi og regnskab. Gitte er uddannet finansøkonom i 2015, og tidligere uddannet finansassistent med speciale i forsikring. Gitte har erfaring indenfor ejendomsadministration, forsikring og detailsalg.
Berit Friederichsen er ansat som trainee i økonomi og regnskab. Berit er uddannet kontorassistent med speciale i administration og har en baggrund i landbruget og detailsalg. Berit har i flere år arbejdet med lønadministration og budget, senest som lønbogholder på Herlufsholm Skole og Gods.
Både Gitte Bøgild og Berit Friederichsen er under uddannelse som specialister i digitalisering af regnskaber og en del af det team, som er ansvarlige for at implementere DLBR Summax, e-arkiv og e-faktura hos Østdansk Landboforenings kunder.