Økologisk arealtilskud og økologisk arealstøtte
Vær opmærksom på de forskellige frister for, hvornår dine økologiske græsarealer skal være slået eller afgræsset. Der er forskellige frister for at opfylde krav for slæt, slåning eller afgræsning i de to ordninger økologisk arealtilskud og økologisk arealstøtte. For arealer med tilsagn med økologisk arealtilskud er fristen 15. september, mens den tilsvarende frist for den nye bio-ordning, økologisk arealstøtte, er 25. oktober. Du skal også være opmærksom på, at der er forskellige krav i de to ordninger mht. slæt og slåning.
I 2023 har du kunnet søge den nye bio-ordning økologisk arealstøtte. Har du derudover økologitilsagn fra tidligere år under ordningen økologisk arealtilskud, skal du være opmærksom på, at der gælder forskellige frister for slåning eller afgræsning for de to ordninger.
På økologisk arealstøtte er fristen 25. oktober
Økologisk arealstøtte er den bio-ordning, du kunne søge i 2023. Hvis du får økologisk arealstøtte til dine græsarealer, skal du opfylde de samme krav som under grundbetalingsordningen. Her er fristen for afgræsning eller slåning senest 25. oktober. Der er ikke krav om at fjerne plantematerialet på de arealer, hvor du har søgt økologisk arealstøtte.
Hvordan finder du ud af, hvad fristen er på dine marker?
Hvis du er i tvivl, om du har tilsagn om økologisk arealtilskud eller søgt bioordningen økologisk arealstøtte, kan du se i Fællesskema 2023, hvilken ordning du har søgt til din mark. Herefter skal du huske at opfylde fristerne vedr. slåning/slæt eller afgræsning enten 15. september eller 25. oktober.
Du kan finde yderligere information og vejledning her.
Kilde: Landbrugsstyrelsen