Obligatoriske målrettede efterafgrøder
Nu kan du snart se om du har fået et obligatorisk krav til de målrettede efterafgrøder
Nu har Landbrugsstyrelsen offentliggjort opgørelsen over den målrettede kvælstofregulering og på landsplan mangler der ca 6% svarende til 22.250 ha efterafgrøder. Jf nedenstående kort så kan vi ikke komme uden om et obligatorisk krav i vores område.
Har du søgt om målrettede efterafgrøder og fået accept fra styrelsen skal du formentlig ikke etablere ekstra efterafgrøder, men fik du ikke søgt er det en god ide at undersøge om der er kommet et obligatorisk karv på din bedrift.
Målrettede efterafgrøder er de efterafgrøder der variere i antal ha alt efter hvilket kystvandopland du bor i
Landbrugsstyrelsen har udmeldt, at de inden længe vil opdatere GKEA så det er muligt at se om du har fået et obligatorisk krav.
Følgende bedrifter er undtaget kravet om obligatoriske efterafgrøder:
- Bedrifter der pr. 31. juli 2022 har et samlet efterafgrødegrundareal på mindre end 10 ha.
- Bedrifter der pr. 1. februar 2022 var autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom.
Opfyld kravet ved træk i N-kvoten
Det er værd at overveje om du bruger hele din N-kvote. For det er muligt at opfylde kravet til de obligatoriske målrettede efterafgrøder, ved at få et træk i N-kvoten for næste planperioden 2022/23. Alt efter hvor meget organiskgødning du udbringer, erstatter 93 kg N eller 150 kg N 1 ha efterafgrøde.