Ny ferielov – hvad gør du?

del

Ny ferielov trådt i kraft den 1/9 2019

Få styr på overgangsordningen til det nye feriesystem

Overgangsperioden til den nye ferielov træder i kraft allerede den 1. september 2019. Overgangsperioden  får betydning for alle lønmodtagere – og medfører nye krav for dig som arbejdsgiver.

Fra forskudt ferieår til samtidighedsferie

Den nye lov betyder, at ferie skal optjenes og afholdes løbende i det nye ferieår. Ferieåret løber fra den 1. september til den 31. august året efter. Ferien vil kunne afholdes i ferieåret og i de efterfølgende fire måneder frem til 31. december, dvs. i ferieafholdelsesperioden. Lønmodtagere vil ligesom i dag optjene ret til 2,08 dages betalt ferie pr. måneds ansættelse, svarende til 25 dages ferie om året.

Overgangsordning

Formålet med overgangsordningen er at sikre, at dine medarbejdere kan afholde op til fem ugers betalt ferie i overgangsåret – uden at du som arbejdsgiver risikerer at skulle udbetale op til ti ugers ferie på ét enkelt år.

Få overblik og information om hvordan du forholder dig i forbindelse med den nye ferielov. Hvordan skal du indbetale som arbejdsgiver? Hvornår udbetales de indefrosset midler? Alt det og meget mere kan du høre mere om tirsdag den 24. september 2019, hvor afholder vi informationsmøde om den nye ferielov – vil du vide mere? Kan du tilmelde dig på tlf. 56791900 eller via hjemmesiden