Ny bladplet sygdom i rødsvingel
Svampen optræder på planten som gule bladspidser eller brune plette, og bladet kan efterfølgende visne.
Svampesygdommen har ikke noget dansk navn, men kaldes Ascochyta Leaf Blight på engelsk.
Der er i år fundet enkelte angreb, og i de sidste 3 år er der fundet lignende symptomer.
På enkeltplanter eller pletvis i marken optræder planter med gule bladspidser eller blade med brune pletter. Pletterne kan vokse og omringe blade med visning til følge.
Svampen overlever på planterester og trives bedst under fugtige forhold.
I praksis er det set, at Amistar har effekt mod svampen. BASF oplyser, at de også vurderer, at Viverda har effekt.