Nu skal vejrabatterne snart klippes
Til landmænd og frøavlere i Vordingborg Kommune. Har du frøgræsmarker ud til kommunens veje – så læs her:
Vordingborg Kommune er i gang med planlægningen af, hvilke vejrabatter langs frøgræsmarker der skal klippes i år.
Lodsejere der i høståret i indeværende år, har frøgræsmarker ud til kommunens veje, har mulighed for at anmode om klipning af græsset i vejrabatten.
Når vi har modtaget din ansøgning, så vil vi vurdere, om den opfylder kriterierne for slåning af rabatten.
Kriterierne for imødekommelse af anmodninger om græsslåning af rabatten er, at marken skal være med frøgræs og skal høstes indeværende år, og at det selvfølgelig er indenfor Vordingborg Kommunes geografi.
Inden klipningen begynder, er det vigtigt, at du som lodsejer udbedrer eventuelle skader, som er påført igennem vinteren. Større sten og andre genstande der kan skade klippeudstyret bedes fjernet. Ejere af genstande i vejrabatter holdes ansvarlige for eventuelle skader på klippeudstyr.
Du skal sende din anmodning om slåning til os senest den 11. april 2022.
Send en mail til: rabatklip@vordingborg.dk – skriv “Frøgræs 2022” i emnefeltet.
I mailen bedes du oplyse dit navn, adresse, telefon, mail, samt tydeligt kort
materiale der angiver den strækning der ønskes klippet.