Nu er kvælstofprognosen kommet

del

Store nedbørsmængder betyder, at landbruget må tildele mere kvælstof på finsand og lerjord.

Kvælstofprognosen viser, at der i år i flere dele af landet er et større behov for tilførsel af kvælstof, end kvælstofnormerne foreskriver (gennemsnit af de foregående 11 år). På lerjord og finsandet jord er kvælstofbehovet 5-10 kg kvælstof mere og på grovsandet jord er kvælstofbehovet uændret.

Baggrund

Jordens manglende indhold af kvælstof hænger sammen med, at nedbøren i hele landet i efterår- og vintermånederne har været op til 92 mm højere end gennemsnittet de foregående 11 år. Mernedbøren har varieret mellem landsdelene, hvorfor kvælstofprognosen regionaliseres i tre områder A, B og C, se kort. I område A har nedbøren ligget 97 mm over 11 års gennemsnittet, i område B 46 mm over og i område C ligger nedbøren 26 mm over normalen.

Prognosen

Prognosens angivelser på kortet anvendes på marker med vinterkorn og forårssåede afgrøder med et kvælstofbehov, uanset om der er tilført husdyrgødning eller ej. Prognosen gælder ikke for overvintrende afgrøder, der har en stor kvælstofoptagelse i løbet af efteråret og vinteren – dvs. græs, vinterraps o. lign., men prognosen gælder altså for vinterkorn.

Kvælstofprognosen for 2018 viser et mindre kvælstofindhold end normalt på finsand, blandede sand- og lerjorder og lerjord, mens der på grovsandede jorde er normalt kvælstofindhold. Korrektionen af kvoten er afhængig af jordbund og geografisk placering.

Du kan læse nyheden fra landbrugsstyrelsen her.

 

Tabel 1, N-prognosen 2018. (kg N pr. ha)
Område Grovsand (JB 1 og 3) Finsand (JB 2 og 4) Lerjord (JB over 4)
Rød (A) 0 +10 +10
Gul (B) 0 +5 +10
Grøn (C) 0 +5 +5