NaturErhverstyrelsen bliver til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Onsdag den 1. februar 2017 skifter NaturErhvervstyrelsen navn til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Du kan dog stadig støde på navnet NaturErhvervstyrelsen.
Landbrug- og Fiskeristyrelsen oplyser, at navneskiftet sker for at skabe større klarhed om styrelsens kerneopgave som erhvervsstyrelse og for at undgå forvirring i forhold til Naturstyrelsen, som er en anden af Miljø- og Fødevareministeriets styrelser. Det vil sige, at opgaven er den samme: At skabe de bedste rammer for landbrugs- og fiskerierhvervet.
Navneskiftet sker i forbindelse med en ny organisering af Miljø- og Fødevareministeriet, hvor man har samlet ministeriets institutioner i fire selvbærende og brugerorienterede styrelser: Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.