Møde de nye naturtjekkere

del

Efter et to-dags intens kursus kan planteavlschef Julie Torp-Thomsen og planteavlskonsulent Cecilie Christensen kalde sig certificerede Naturtjekkere fra SEGES. Er du lodsejere, landmand, eller ejer du et naturområde, du gerne vil prioritere, står Julie og Cecilie klar med vejledning og rådgivning.

Et naturtjek fra Østdansk Landboforening er til dig, som gerne vil udvikle eller forbedre naturen og biodiversiteten på dine arealer. Og der er mange muligheder, forklarer planteavlschef Julie-Torp Thomsen

– Med kurset som Cecilie og jeg har gennemført, kan vi guide dig til at foretage den helt rigtige indsats hos dig. Efter et besøg laver vi en oversigt og plan for hvilke tiltag, der specifikt vil gavne din natur bedst. Og så følger vi selvfølgelig op efter behov. Prisen kan i begyndelsen variere, alt efter hvad du efterlyser. Men ring til os. Vi står klar.

Hvad er et Naturtjek? 

  • Et besøg af vores naturrådgiver, som ud fra tilgængelige naturdata og en markvandring med dig, vil komme med idéer til udviklingen og prioritering af din natur.
  • En skræddersyet Naturtjek-plan med oversigtskort, billeder og beskrivelser af naturværdierne hos dig, samt idéer til hvordan du kan forbedre naturen på din ejendom.
  • Et Naturtjek-skilt, som du kan hænge op på bedriften.
  • Hvis du ønsker det, producerer vi også en pressemeddelelse, fagartikel eller video som du kan sende til lokalpressen, lægge på din hjemmeside, Facebookside eller andre medier. Alt sammen noget, som fortæller, at du involverer dig aktivt i indsatsen for biodiversiteten på din bedrift.